Job 24

מדוע משדי לא נצפנו עתים וידעו לא חזו ימיו׃
Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
גבלות ישיגו עדר גזלו וירעו׃
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
חמור יתומים ינהגו יחבלו שור אלמנה׃
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
יטו אביונים מדרך יחד חבאו עניי ארץ׃
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
הן פראים במדבר יצאו בפעלם משחרי לטרף ערבה לו לחם לנערים׃
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
בשדה בלילו יקצירו וכרם רשע ילקשו׃
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
ערום ילינו מבלי לבוש ואין כסות בקרה׃
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
מזרם הרים ירטבו ומבלי מחסה חבקו צור׃
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
יגזלו משד יתום ועל עני יחבלו׃
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
ערום הלכו בלי לבוש ורעבים נשאו עמר׃
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
בין שורתם יצהירו יקבים דרכו ויצמאו׃
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
מעיר מתים ינאקו ונפש חללים תשוע ואלוה לא ישים תפלה׃
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
המה היו במרדי אור לא הכירו דרכיו ולא ישבו בנתיבתיו׃
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
לאור יקום רוצח יקטל עני ואביון ובלילה יהי כגנב׃
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
ועין נאף שמרה נשף לאמר לא תשורני עין וסתר פנים ישים׃
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
חתר בחשך בתים יומם חתמו למו לא ידעו אור׃
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
כי יחדו בקר למו צלמות כי יכיר בלהות צלמות׃
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
קל הוא על פני מים תקלל חלקתם בארץ לא יפנה דרך כרמים׃
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
ציה גם חם יגזלו מימי שלג שאול חטאו׃
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
ישכחהו רחם מתקו רמה עוד לא יזכר ותשבר כעץ עולה׃
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
רעה עקרה לא תלד ואלמנה לא ייטיב׃
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
ומשך אבירים בכחו יקום ולא יאמין בחיין׃
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
יתן לו לבטח וישען ועיניהו על דרכיהם׃
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
רומו מעט ואיננו והמכו ככל יקפצון וכראש שבלת ימלו׃
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
ואם לא אפו מי יכזיבני וישם לאל מלתי׃
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?