Psalms 49

Pou chèf sanba yo. Se yon sòm pitit Kore yo.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

Nou tout, koute sa byen. Louvri zòrèy nou, nou menm k'ap viv toupatou sou latè,

både høj og lav, både rig og fattig!

gran kou piti, rich kou pòv.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

Mwen pral ban nou bon konsèy. Sa ki nan kè m' se bagay ki gen sans.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

M'ap louvri zòrèy mwen pou m' tande parabòl la. Mwen pral esplike l' ban nou antan m'ap jwe mizik.

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

Poukisa pou m' ta pè, lè jou malè a rive, lè moun ki pa vle wè m' yo sènen m' toupatou ak move lide nan tèt yo?

de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?

Moun ki mete konfyans yo nan byen latè, moun k'ap fè grandizè pou richès yo genyen,

Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

pa gen yonn ladan yo ki ka bay senk kòb pou delivre frè yo, ni ki ka peye Bondye pou l' delivre yo.

- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live

Yo ta mèt pare pou yo bay anpil lajan pou sove lavi pa yo, sa p'ap janm rive fèt.

og aldrig få Graven at se;

Atò, se pou yo ta viv tout tan san yo pa janm al anba tè?

nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

Men, nou wè moun ki gen bon konprann yo mouri, yo disparèt menm jan ak moun sòt ansanm ak moun egare yo. Yo kite tout richès yo pou lòt moun.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

Se nan simityè yo pral bout, se nan tonm yo pral rete, menm si yo gen gwo bitasyon ki pote non yo.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.

Yon moun te mèt grannèg kou l' grannèg li gen pou l' mouri. Li tankou zannimo y'ap mennen labatwa.

Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.

Se konsa y'ap fini, moun ki mete konfyans yo nan pwòp tèt yo. Se sa ki gen pou rive moun k'ap koute pawòl yo tou.

I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

Tankou yo mete mouton nan pak, se konsa y'ap mete yo kote mò yo ye a. Yo pral tou dwat nan simityè, se lanmò ki pral pran swen yo. Bèl kou yo bèl, y'ap tounen pousyè. Se kote mò yo ye a y'ap rete.

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

Men, Bondye ap delivre mwen, l'ap wete m' anba pouvwa lanmò.

Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;

Ou pa bezwen pè lè ou wè yon moun ap vin pi rich, lè ou wè l'ap mete richès pil sou pil lakay li.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

Lè l' mouri, li p'ap pote anyen ale avèk li, l'ap kite tout richès li yo dèyè.

Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"

Li te mèt kontan jan l' t'ap viv la, yo te mèt ap fè lwanj li pou jan afè l' ap mache byen,

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.

yon lè, li gen pou l' mouri tankou zansèt li yo ki p'ap janm wè limyè ankò. Yon moun te mèt grannèg kou l' grannèg, si li pa gen konprann, li tankou zannimo y'ap mennen labatwa.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.