Romans 9

Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

veritatem dico in Christo non mentior testimonium mihi perhibente conscientia mea in Spiritu Sancto

at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

quoniam tristitia est mihi magna et continuus dolor cordi meo

Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

optabam enim ipse ego anathema esse a Christo pro fratribus meis qui sunt cognati mei secundum carnem

de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

qui sunt Israhelitae quorum adoptio est filiorum et gloria et testamenta et legislatio et obsequium et promissa

hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

quorum patres et ex quibus Christus secundum carnem qui est super omnia Deus benedictus in saecula amen

Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

non autem quod exciderit verbum Dei non enim omnes qui ex Israhel hii sunt Israhel

ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."

neque quia semen sunt Abrahae omnes filii sed in Isaac vocabitur tibi semen

Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

id est non qui filii carnis hii filii Dei sed qui filii sunt promissionis aestimantur in semine

Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."

promissionis enim verbum hoc est secundum hoc tempus veniam et erit Sarrae filius

Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

non solum autem sed et Rebecca ex uno concubitum habens Isaac patre nostro

Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

cum enim nondum nati fuissent aut aliquid egissent bonum aut malum ut secundum electionem propositum Dei maneret

sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""

non ex operibus sed ex vocante dictum est ei quia maior serviet minori

som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

sicut scriptum est Iacob dilexi Esau autem odio habui

Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

quid ergo dicemus numquid iniquitas apud Deum absit

Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."

Mosi enim dicit miserebor cuius misereor et misericordiam praestabo cuius miserebor

Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

igitur non volentis neque currentis sed miserentis Dei

Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."

dicit enim scriptura Pharaoni quia in hoc ipsum excitavi te ut ostendam in te virtutem meam et ut adnuntietur nomen meum in universa terra

Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

ergo cuius vult miseretur et quem vult indurat

Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

dicis itaque mihi quid adhuc queritur voluntati enim eius quis resistit

Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

o homo tu quis es qui respondeas Deo numquid dicit figmentum ei qui se finxit quid me fecisti sic

Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

an non habet potestatem figulus luti ex eadem massa facere aliud quidem vas in honorem aliud vero in contumeliam

Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

quod si volens Deus ostendere iram et notam facere potentiam suam sustinuit in multa patientia vasa irae aptata in interitum

også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

ut ostenderet divitias gloriae suae in vasa misericordiae quae praeparavit in gloriam

Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

quos et vocavit nos non solum ex Iudaeis sed etiam ex gentibus

som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

sicut in Osee dicit vocabo non plebem meam plebem meam et non misericordiam consecutam misericordiam consecutam

og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."

et erit in loco ubi dictum est eis non plebs mea vos ibi vocabuntur filii Dei vivi

Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

Esaias autem clamat pro Israhel si fuerit numerus filiorum Israhel tamquam harena maris reliquiae salvae fient

Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."

verbum enim consummans et brevians in aequitate quia verbum breviatum faciet Dominus super terram

Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

et sicut praedixit Esaias nisi Dominus Sabaoth reliquisset nobis semen sicut Sodoma facti essemus et sicut Gomorra similes fuissemus

Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

quid ergo dicemus quod gentes quae non sectabantur iustitiam adprehenderunt iustitiam iustitiam autem quae ex fide est

men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

Israhel vero sectans legem iustitiae in legem iustitiae non pervenit

Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,

quare quia non ex fide sed quasi ex operibus offenderunt in lapidem offensionis

som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."

sicut scriptum est ecce pono in Sion lapidem offensionis et petram scandali et omnis qui credit in eum non confundetur