Psalms 74

(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Masquil de Asaph. ¿POR qué, oh Dios, nos has desechado para siempre? ¿Por qué ha humeado tu furor contra las ovejas de tu dehesa?
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Acuérdate de tu congregación, que adquiriste de antiguo, Cuando redimiste la vara de tu heredad; Este monte de Sión, donde has habitado.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Levanta tus pies á los asolamientos eternos: Á todo enemigo que ha hecho mal en el santuario.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Tus enemigos han bramado en medio de tus sinagogas: Han puesto sus divisas por señas.
Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
Cualquiera se hacía famoso según que había levantado El hacha sobre los gruesos maderos.
Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
Y ahora con hachas y martillos Han quebrado todas sus entalladuras.
På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
Han puesto á fuego tus santuarios, Han profanado el tabernáculo de tu nombre echándolo á tierra.
De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
Dijeron en su corazón: Destruyámoslos de una vez; Han quemado todas las sinagogas de Dios en el tierra.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
No vemos ya nuestras señales: No hay más profeta; Ni con nosotros hay quien sepa hasta cuándo.
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
¿Hasta cuándo, oh Dios, el angustiador nos afrentará? ¿Ha de blasfemar el enemigo perpetuamente tu nombre?
Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
¿Por qué retraes tu mano, y tu diestra? ¿Por qué la escondes dentro de tu seno?
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Empero Dios es mi rey ya de antiguo; El que obra saludes en medio de la tierra.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
Tú hendiste la mar con tu fortaleza: Quebrantaste cabezas de ballenas en las aguas.
du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Tú magullaste las cabezas del leviathán; Dístelo por comida al pueblo de los desiertos.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Tú abriste fuente y río; Tú secaste ríos impetuosos.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Tuyo es el día, tuya también es la noche: Tú aparejaste la luna y el sol.
du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Tú estableciste todos los términos de la tierra: El verano y el invierno tú los formaste.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
Acuérdate de esto: que el enemigo ha dicho afrentas á JEHOVÁ, Y que el pueblo insensato ha blasfemado tu nombre.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
No entregues á las bestias el alma de tu tórtola: Y no olvides para siempre la congregación de tus afligidos.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Mira al pacto: Porque las tenebrosidades de la tierra llenas están de habitaciones de violencia.
Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
No vuelva avergonzado el abatido: El afligido y el menesteroso alabarán tu nombre.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
Levántate, oh Dios, aboga tu causa: Acuérdate de cómo el insensato te injuria cada día.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
No olvides las voces de tus enemigos: El alboroto de los que se levantan contra ti sube continuamente.