Job 24

Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
PUESTO que no son ocultos los tiempos al Todopoderoso, ¿Por qué los que le conocen no ven sus días?
De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
Traspasan los términos, Roban los ganados, y apaciéntanlos.
faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
Llévanse el asno de los huérfanos; Prenden el buey de la viuda.
de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
Hacen apartar del camino á los menesterosos: Y todos los pobres de la tierra se esconden.
Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
He aquí, como asnos monteses en el desierto, Salen á su obra madrugando para robar; El desierto es mantenimiento de sus hijos.
De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
En el campo siegan su pasto, Y los impíos vendimian la viña ajena.
Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
Al desnudo hacen dormir sin ropa, Y que en el frío no tenga cobertura.
De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
Con las avenidas de los montes se mojan, Y abrazan las peñas sin tener abrigo.
- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
Quitan el pecho á los huérfanos, Y de sobre el pobre toman la prenda.
Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
Al desnudo hacen andar sin vestido, Y á los hambrientos quitan los hacecillos.
mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
De dentro de sus paredes exprimen el aceite, Pisan los lagares, y mueren de sed.
De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
De la ciudad gimen los hombres, Y claman las almas de los heridos de muerte: Mas Dios no puso estorbo.
Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
Ellos son los que, rebeldes á la luz, Nunca conocieron sus caminos, Ni estuvieron en sus veredas.
Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
Á la luz se levanta el matador, mata al pobre y al necesitado, Y de noche es como ladrón.
Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
El ojo del adúltero está aguardando la noche, Diciendo: No me verá nadie: Y esconde su rostro.
I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
En las tinieblas minan las casas, Que de día para sí señalaron; No conocen la luz.
For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
Porque la mañana es á todos ellos como sombra de muerte; Si son conocidos, terrores de sombra de muerte los toman.
Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
Son instables más que la superficie de las aguas; Su porción es maldita en la tierra; No andarán por el camino de las viñas.
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
La sequía y el calor arrebatan las aguas de la nieve; Y el sepulcro á los pecadores.
Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
Olvidaráse de ellos el seno materno; de ellos sentirán los gusanos dulzura; Nunca más habrá de ellos memoria, Y como un árbol serán los impíos quebrantados.
Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
Á la mujer estéril que no paría, afligió; Y á la viuda nunca hizo bien.
dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
Mas á los fuertes adelantó con su poder: Levantóse, y no se da por segura la vida.
han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
Le dieron á crédito, y se afirmó: Sus ojos están sobre los caminos de ellos.
Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
Fueron ensalzados por un poco, mas desaparecen, Y son abatidos como cada cual: serán encerrados, Y cortados como cabezas de espigas.
Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?
Y si no, ¿quién me desmentirá ahora, Ó reducirá á nada mis palabras?