Job 23

Så tog Job til Orde og svarede:
Y RESPONDIÓ Job, y dijo:
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
Hoy también hablaré con amargura; Que es más grave mi llaga que mi gemido.
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
¡Quién me diera el saber dónde hallar á Dios! Yo iría hasta su silla.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
Ordenaría juicio delante de él, Y henchiría mi boca de argumentos.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Yo sabría lo que él me respondería, Y entendería lo que me dijese.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
¿Pleitearía conmigo con grandeza de fuerza? No: antes él la pondría en mí.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
Allí el justo razonaría con él: Y escaparía para siempre de mi juez.
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
He aquí yo iré al oriente, y no lo hallaré; Y al occidente, y no lo percibiré:
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
Si al norte él obrare, yo no lo veré; Al mediodía se esconderá, y no lo veré.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
Mas él conoció mi camino: Probaráme, y saldré como oro.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Mis pies tomaron su rastro; Guardé su camino, y no me aparté.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
Del mandamiento de sus labios nunca me separé; Guardé las palabras de su boca más que mi comida.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
Empero si él se determina en una cosa, ¿quién lo apartará? Su alma deseó, é hizo.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Él pues acabará lo que ha determinado de mí: Y muchas cosas como éstas hay en él.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Por lo cual yo me espanto en su presencia: Consideraré, y temerélo.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Dios ha enervado mi corazón, Y hame turbado el Omnipotente.
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.
¿Por qué no fuí yo cortado delante de las tinieblas, Y cubrió con oscuridad mi rostro?