Job 10

Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

ESTÁ mi alma aburrida de mi vida: Daré yo suelta á mi queja sobre mí, Hablaré con amargura de mi alma.

sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

Diré á Dios: no me condenes; Hazme entender por qué pleiteas conmigo.

Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

¿Parécete bien que oprimas, Que deseches la obra de tus manos, Y que resplandezcas sobre el consejo de los impíos?

Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

¿Tienes tú ojos de carne? ¿Ves tú como ve el hombre?

er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

¿Son tus días como los días del hombre, Ó tus años como los tiempos humanos,

siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

Para que inquieras mi iniquidad, Y busques mi pecado,

endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

Sobre saber tú que no soy impío, Y que no hay quien de tu mano libre?

Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

Tus manos me formaron y me compusieron Todo en contorno: ¿y así me deshaces?

Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

Acuérdate ahora que como á lodo me diste forma: ¿Y en polvo me has de tornar?

Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

¿No me fundiste como leche, Y como un queso me cuajaste?

iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

Vestísteme de piel y carne, Y cubrísteme de huesos y nervios.

Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

Vida y misericordia me concediste, Y tu visitación guardó mi espíritu.

og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

Y estas cosas tienes guardadas en tu corazón; Yo sé que esto está cerca de ti.

Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.

Si pequé, tú me has observado, Y no me limpias de mi iniquidad.

Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

Si fuere malo, ¡ay de mí! Y si fuere justo, no levantaré mi cabeza, Estando harto de deshonra, Y de verme afligido.

Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

Y subirá de punto, pues me cazas como á león, Y tornas á hacer en mí maravillas.

nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

Renuevas contra mí tus plagas, Y aumentas conmigo tu furor, Remudándose sobre mí ejércitos.

Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

¿Por qué me sacaste de la matriz? Habría yo espirado, y no me vieran ojos.

jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

Fuera, como si nunca hubiera sido, Llevado desde el vientre á la sepultura.

Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

¿No son mis días poca cosa? Cesa pues, y déjame, para que me conforte un poco.

før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

Antes que vaya para no volver, Á la tierra de tinieblas y de sombra de muerte;

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."

Tierra de oscuridad, lóbrega Como sombra de muerte, sin orden, Y que aparece como la oscuridad misma.