Job 11

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Y RESPONDIÓ Sophar Naamathita, y dijo:
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
¿Las muchas palabras no han de tener respuesta? ¿Y el hombre parlero será justificado?
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
¿Harán tus falacias callar á los hombres? ¿Y harás escarnio, y no habrá quien te avergüence?
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Tú dices: Mi conversar es puro, Y yo soy limpio delante de tus ojos.
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Mas ¡oh quién diera que Dios hablara, Y abriera sus labios contigo,
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Y que te declarara los arcanos de la sabiduría, Que son de doble valor que la hacienda! Conocerías entonces que Dios te ha castigado menos que tu iniquidad merece.
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
¿Alcanzarás tú el rastro de Dios? ¿Llegarás tú á la perfección del Todopoderoso?
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?
Es más alto que los cielos: ¿qué harás? Es más profundo que el infierno: ¿cómo lo conocerás?
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Su dimensión es más larga que la tierra, Y más ancha que la mar.
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Si cortare, ó encerrare, Ó juntare, ¿quién podrá contrarrestarle?
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Porque él conoce á los hombres vanos: Ve asimismo la iniquidad, ¿y no hará caso?
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
El hombre vano se hará entendido, Aunque nazca como el pollino del asno montés.
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Si tú apercibieres tu corazón, Y extendieres á él tus manos;
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
Si alguna iniquidad hubiere en tu mano, y la echares de ti, Y no consintieres que more maldad en tus habitaciones;
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Entonces levantarás tu rostro limpio de mancha, Y serás fuerte y no temerás:
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Y olvidarás tu trabajo, Ó te acordarás de él como de aguas que pasaron:
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Y en mitad de la siesta se levantará bonanza; Resplandecerás, y serás como la mañana:
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Y confiarás, que habrá esperanza; Y cavarás, y dormirás seguro:
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Y te acostarás, y no habrá quien te espante: Y muchos te rogarán.
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Mas los ojos de los malos se consumirán, Y no tendrán refugio; Y su esperanza será agonía del alma.