Job 37

Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

Ja, over dette forferdes mitt hjerte og hopper i mitt bryst.

Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

Hør, hør braket av hans røst og det drønn som går ut av hans munn!

Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

Under hele himmelen lar han det fare, og han sender sitt lys til jordens ytterste ender.

efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Efterpå brøler røsten, han tordner med sin veldige røst; han holder ikke lynene tilbake når hans røst lar sig høre.

Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Gud tordner underfullt med sin røst; han gjør storverk, og vi forstår dem ikke.

Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Han sier til sneen: Fall til jorden! - og likeså til skyllregnet, sitt sterke skyllregn.

For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Hvert menneskes hånd forsegler han, forat alle mennesker som han har skapt, må komme til å kjenne ham.

De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

Da går de ville dyr inn i sine huler, og de holder sig i sine hi.

Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

Fra Sydens innerste kammer kommer storm, og med nordenvinden kommer kulde.

Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

Av Guds ånde kommer is, og brede vann bindes.

Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Med væte fyller han skyen, og han spreder sine lynskyer,

det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

og de svinger hit og dit, efter som han leder dem, forat de skal utføre alt det han byder dem, over den vide jord;

hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

enten til tukt, når det er til gagn for hans jord, eller til velsignelse lar han dem komme.

Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Vend ditt øre til dette, Job! Stå stille og gi akt på Guds under!

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Forstår du hvorledes Gud styrer dem og lar sine skyers lyn blinke frem?

Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

Forstår du hvorledes skyene svever om i luften, forstår du den Allvitendes under,

Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

du hvis klær blir varme når jorden ligger og dormer i sønnenvind?

Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

Kan du med ham spenne ut himmelen, så fast som et speil av støpt metall?

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Lær oss hvad vi skal si til ham! Vi kan ikke fremføre noget for bare mørke.

Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Skal det fortelles ham at jeg vil tale med ham? Har nogen sagt at han ønsker sin egen undergang?

Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

Og nu, menneskene ser ikke lyset, enda det skinner klart på himmelen, og en vind er faret frem og har renset den.

fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Fra Norden kommer gull; om Gud er der en forferdende herlighet.

og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

Den Allmektige finner vi ikke, han som er så stor i makt; men retten og den strenge rettferdighet krenker han ikke.

derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

Derfor frykter menneskene ham; men han enser ikke nogen selvklok mann.