Hebrews 7

Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,

For denne Melkisedek, konge i Salem, den høieste Guds prest, han som gikk Abraham i møte da han vendte tilbake fra sin seier over kongene, og som velsignet ham,

hvem også Abraham gav Tiende af alt, og som, når hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst også Salems Konge, det er: Freds Konge,

han som Abraham også gav tiende av alt, og som først, når hans navn utlegges, er rettferdighets konge, men dernæst også Salems konge, det er freds konge,

uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, - han forbliver Præst for bestandig.

som er uten far, uten mor, uten ættetavle, som hverken har dagers begynnelse eller livs ende, men er gjort lik med Guds Sønn - han blir prest for alltid.

Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.

Og se, hvor stor han er, denne som Abraham, patriarken, endog gav tiende av byttet!

Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, få Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgåede af Abrahams Lænd;

Og mens de av Levis barn som får prestedømmet, har et bud om å ta tiende efter loven av folket, det er av sine brødre, skjønt disse er kommet av Abrahams lend,

men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.

så har denne, som ikke regner sin ætt fra dem, tatt tiende av Abraham og velsignet ham som hadde løftene.

Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.

Men uten all motsigelse er det den ringere som velsignes av den høiere.

Og her er det dødelige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.

Og her er det dødelige mennesker som tar tiende, men der en som har det vidnesbyrd at han lever.

Ja, så at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;

Og om jeg så må si: Ved Abraham er endog Levi, som tar tiende, blitt lagt i tiende;

thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.

for han var ennu i sin fars lend dengang da Melkisedek møtte ham.

Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiske Præstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?

Var det da fullkommenhet å vinne ved det levittiske prestedømme - for dette var folket bundet til ved loven - hvad trang hadde det da vært til at en annen prest skulde opstå efter Melkisedeks vis og ikke nevnes efter Arons vis?

Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed også en Omskiftelse af Loven.

Omskiftes prestedømmet, da går jo nødvendigvis også en omskiftelse av loven for sig;

Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare på Alteret.

for han som dette sies om, hørte til en annen stamme, hvorav ingen har tatt vare på alteret;

thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.

det er jo kjent nok at vår Herre er oprunnet av Juda, og til denne stamme har Moses ikke talt noget om prester.

Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed med Melkisedek opstår en anden Slags Præst,

Og enn mere klart er det når det opstår en annen prest efter Melkisedeks vis,

som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.

som ikke er blitt det ifølge et kjødelig buds lov, men ifølge et uforgjengelig livs kraft;

Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis."

for han får det vidnesbyrd: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis.

Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det var svagt og unyttigt

For et eldre bud settes ut av kraft, fordi det var svakt og unyttig -

(thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud.

loven førte jo ikke noget frem til fullkommenhet - og et bedre håp føres inn, så vi kan nærme oss til Gud.

Og så vist som det ikke er sket uden Ed,

Og så visst som det ikke gikk for sig uten ed -

(thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid"):

for hine er blitt prester uten ed, men han med ed ved den som sier til ham: Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er prest til evig tid efter Melkisedeks vis -

så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.

så visst er det en bedre pakt som Jesus er blitt borgsmann for.

Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;

Og av hine prester har det vært flere, fordi de ved døden blev hindret fra å holde ved;

men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid,

men denne har et uforgjengelig prestedømme, fordi han blir til evig tid,

hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem.

og derfor kan han også fullkommen frelse dem som kommer til Gud ved ham, da han alltid lever til å gå i forbønn for dem.

Thi en sådan Ypperstepræst var det også, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;

For en sådan yppersteprest måtte vi og ha, hellig, uskyldig, ren, skilt fra syndere og ophøiet over himlene

en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.

en som ikke hver dag trenger til, likesom yppersteprestene, først å frembære offer for sine egne synder, derefter for folkets; for dette gjorde han en gang for alle da han ofret sig selv.

Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid:

For loven innsetter til yppersteprester mennesker som har skrøpelighet, men edens ord, som kom efter loven, innsetter Sønnen, han som er blitt fullendt for all evighet.