Luke 7

Men da han havde fuldendt alle sine Ord i Folkets Påhør, gik han ind i Kapernaum.
Now when he had ended all his sayings in the audience of the people, he entered into Capernaum.
Men en Høvedsmands Tjener, som denne holdt meget af, var syg og nær ved at dø.
And a certain centurion's servant, who was dear unto him, was sick, and ready to die.
men da han hørte om Jesus, sendte han nogle af Jødernes Ældste til ham og bad ham om, at han vilde komme og helbrede hans Tjener.
And when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, beseeching him that he would come and heal his servant.
Men da de kom til Jesus, bade de ham indtrængende og sagde: "Han er vel værd, at du gør dette for ham;
And when they came to Jesus, they besought him instantly, saying, That he was worthy for whom he should do this:
thi han elsker vort Folk, og han har bygget Synagogen for os."
For he loveth our nation, and he hath built us a synagogue.
Og Jesus gik med dem. Men da han allerede ikke var langt fra Huset, sendte Høvedsmanden nogle Venner og lod ham sige: "Herre! umag dig ikke; thi jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag.
Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying unto him, Lord, trouble not thyself: for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof:
Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men sig det med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
Wherefore neither thought I myself worthy to come unto thee: but say in a word, and my servant shall be healed.
Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
For I also am a man set under authority, having under me soldiers, and I say unto one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it.
Men da Jesus hørte dette, forundrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til Skaren, som fulgte ham: "Jeg siger eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro."
When Jesus heard these things, he marvelled at him, and turned him about, and said unto the people that followed him, I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel.
Og da de, som vare udsendte, kom tilbage til Huset, fandt de den syge Tjener sund.
And they that were sent, returning to the house, found the servant whole that had been sick.
Og det skete Dagen derefter, at han gik til en By, som hed Nain, og der gik mange af hans Disciple og en stor Skare med ham.
And it came to pass the day after, that he went into a city called Nain; and many of his disciples went with him, and much people.
Men da han nærmede sig Byens Port, se, da blev en død båren ud, som var sin Moders enbårne Søn, og hun var Enke; og en stor Skare fra Byen gik med hende.
Now when he came nigh to the gate of the city, behold, there was a dead man carried out, the only son of his mother, and she was a widow: and much people of the city was with her.
Og da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: "Græd ikke!"
And when the Lord saw her, he had compassion on her, and said unto her, Weep not.
Og han trådte til og rørte ved Båren; men de, som bare, stode stille, og han sagde: "du unge Mand, jeg siger dig, stå op!"
And he came and touched the bier: and they that bare him stood still. And he said, Young man, I say unto thee, Arise.
Og den døde rejste sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans Moder.
And he that was dead sat up, and began to speak. And he delivered him to his mother.
Men Frygt betog alle, og de priste Gud og sagde: "Der er en stor Profet oprejst iblandt os, og Gud har besøgt sit Folk."
And there came a fear on all: and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us; and, That God hath visited his people.
Og denne Tale om ham kom ud i hele Judæa og i hele det omliggende Land.
And this rumour of him went forth throughout all Judæa, and throughout all the region round about.
Og Johannes's Disciple fortalte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig
And the disciples of John shewed him of all these things.
og sendte dem til Herren og lod sige: "Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
And John calling unto him two of his disciples sent them to Jesus, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
Og da Mændene kom til ham, sagde de: "Johannes Døberen har sendt os til dig og lader sige: Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?"
When the men were come unto him, they said, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
I den samme Time helbredte han mange for Sygdomme og Plager og onde Ånder og skænkede mange blinde Synet.
And in that same hour he cured many of their infirmities and plagues, and of evil spirits; and unto many that were blind he gave sight.
Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme gå, spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige;
Then Jesus answering said unto them, Go your way, and tell John what things ye have seen and heard; how that the blind see, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised, to the poor the gospel is preached.
og salig er den, som ikke forarges på mig."
And blessed is he, whosoever shall not be offended in me.
Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
And when the messengers of John were departed, he began to speak unto the people concerning John, What went ye out into the wilderness for to see? A reed shaken with the wind?
Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som leve i prægtige Klæder og i Vellevned, ere i Kongsgårdene.
But what went ye out for to see? A man clothed in soft raiment? Behold, they which are gorgeously apparelled, and live delicately, are in kings' courts.
Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet!
But what went ye out for to see? A prophet? Yea, I say unto you, and much more than a prophet.
Han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
This is he, of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee.
Jeg siger eder: Iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større Profet end Johannes; men den mindste i Guds Rige er større end han.
For I say unto you, Among those that are born of women there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of God is greater than he.
Og hele Folket, som hørte ham, endog Tolderne, gav Gud Ret, idet de bleve døbte med Johannes's Dåb.
And all the people that heard him, and the publicans, justified God, being baptized with the baptism of John.
Men Farisæerne og de lovkyndige have foragtet Guds Råd med dem selv, idet de ikke bleve døbte af ham.
But the Pharisees and lawyers rejected the counsel of God against themselves, being not baptized of him.
Ved hvem skal jeg da ligne denne Slægts Mennesker? og hvem ligne de?
And the Lord said, Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
De ligne Børn, som sidde på Torvet og råbe til hverandre og sige: Vi blæste på Fløjte for eder, og I dansede ikke, vi sang Klagesange for eder, og I græd ikke.
They are like unto children sitting in the marketplace, and calling one to another, and saying, We have piped unto you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept.
Thi Johannes Døberen kom, som hverken spiste Brød eller drak Vin, og I sige: Han er besat.
For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and ye say, He hath a devil.
Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I sige: Se, en Frådser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven!
The Son of man is come eating and drinking; and ye say, Behold a gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners!
Dog Visdommen er retfærdiggjort ved alle sine Børn!"
But wisdom is justified of all her children.
Men en af Farisæerne bad ham om, at han vilde spise med ham; og han gik ind i Farisæerens Hus og satte sig til Bords.
And one of the Pharisees desired him that he would eat with him. And he went into the Pharisee's house, and sat down to meat.
Og se, der var en Kvinde, som var en Synderinde i Byen; da hun fik at vide, at han sad til Bords i Farisæerens Hus, kom hun med en Alabastkrukke med Salve;
And, behold, a woman in the city, which was a sinner, when she knew that Jesus sat at meat in the Pharisee's house, brought an alabaster box of ointment,
og hun stillede sig bag ved ham, ved hans Fødder og græd og begyndte at væde hans Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hovedhår og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salven.
And stood at his feet behind him weeping, and began to wash his feet with tears, and did wipe them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment.
Men da Farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: "Dersom denne var en Profet, vidste han, hvem og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham, at hun er en Synderinde."
Now when the Pharisee which had bidden him saw it, he spake within himself, saying, This man, if he were a prophet, would have known who and what manner of woman this is that toucheth him: for she is a sinner.
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Simon! jeg har noget at sige dig." Men han siger: "Mester, sig frem!"
And Jesus answering said unto him, Simon, I have somewhat to say unto thee. And he saith, Master, say on.
"En Mand, som udlånte Penge, havde to Skyldnere; den ene var fem Hundrede Denarer skyldig. men den anden halvtredsindstyve.
There was a certain creditor which had two debtors: the one owed five hundred pence, and the other fifty.
Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem det begge. Hvem af dem vil nu elske ham mest?"
And when they had nothing to pay, he frankly forgave them both. Tell me therefore, which of them will love him most?
Simon svarede og sagde: "Jeg holder for, den, hvem han eftergav mest?" Men han sagde til ham: "Du dømte ret."
Simon answered and said, I suppose that he, to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast rightly judged.
Og han vendte sig imod Kvinden og sagde til Simon: "Ser du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Hus; du gav mig ikke Vand til mine Fødder; men hun vædede mine Fødder med sine Tårer og aftørrede dem med sit Hår.
And he turned to the woman, and said unto Simon, Seest thou this woman? I entered into thine house, thou gavest me no water for my feet: but she hath washed my feet with tears, and wiped them with the hairs of her head.
Du gav mig intet Kys; men hun ophørte ikke med at kysse mine Fødder, fra jeg kom herind.
Thou gavest me no kiss: but this woman since the time I came in hath not ceased to kiss my feet.
Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
My head with oil thou didst not anoint: but this woman hath anointed my feet with ointment.
Derfor siger jeg dig: Hendes mange Synder ere hende forladte, eftersom hun elskede meget; men den, hvem lidet forlades, elsker lidet."
Wherefore I say unto thee, Her sins, which are many, are forgiven; for she loved much: but to whom little is forgiven, the same loveth little.
Men han sagde til hende: "Dine Synder ere forladte!"
And he said unto her, Thy sins are forgiven.
Og de, som sade til Bords med ham, begyndte at sige ved sig selv: "Hvem er denne, som endog forlader Synder?"
And they that sat at meat with him began to say within themselves, Who is this that forgiveth sins also?
Men han sagde til Kvinden: "Din Tro har frelst dig, gå bort med Fred!"
And he said to the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace.