Psalms 139

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

Pou chèf sanba yo. Se yon sòm David. Seyè, ou sonde m', ou konnen ki moun mwen ye.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

Ou konnen lè m' chita, ou konnen lè m' kanpe. Ou rete byen lwen, ou konnen tou sa k'ap pase nan tèt mwen.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

Mwen te mèt ap mache, mwen te mèt kouche, ou wè m', ou konnen tou sa m'ap fè.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Mwen poko menm louvri bouch mwen, ou gen tan konnen tou sa mwen pral di.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

Kote m' vire, ou la bò kote m', w'ap pwoteje m' ak pouvwa ou.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

Konesans ou genyen yo twòp pou mwen. Yo depase m', mwen pa konprann yo.

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

Ki bò mwen ta ale pou m' pa jwenn ak ou? Ki bò mwen ta ale pou ou pa wè m' devan je ou?

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

Si m' moute nan syèl la, se la ou ye. Si m' desann kote mò yo ye a, ou la tou.

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

Si m' vole ale bò kote solèy leve, osinon si m' al rete bò lòt bò lanmè,

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

l'a ankò, w'ap toujou la pou mennen m', w'ap la pou pwoteje m'.

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

Si mwen di: -Bon! M' pral kache nan fènwa a. M' pral rete kote tout limyè mouri.

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

Fènwa pa fè nwa pou ou. Lannwit klere kou lajounen pou ou. Kit li fènwa, kit li lajounen, se menm bagay pou ou.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

Wi, se ou ki fòme tout pati nan kò m', se ou ki ranje yo byen ranje nan vant manman m'.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

M'ap fè lwanj ou, paske ou pa manke fè bèl bagay. Tou sa ou fè se bèl bagay. Mwen konn sa byen.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

Ou te konnen tout zo nan kò m', depi lè m' t'ap fòme kote moun pa t' ka wè a, depi lè ou t'ap travay mwen ak ladrès nan fon tè a.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Depi anvan m' te fèt, tout lavi m' te devan je ou. Tou sa mwen tapral fè te deja ekri nan liv ou, anvan menm mwen te fè yo.

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

Bondye, sa ki nan tèt ou twò difisil pou m' konprann, lèfini yo anpil!

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

Si m' ta vle konte yo, yo ta pi plis pase grenn sab ki bò lanmè. Si m' ta janm rive fin konte yo, mwen p'ap pi konnen ou pase sa.

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

Bondye, si ou ta vle touye mechan yo! Si ou ta vle fè ansasen yo manyè kite m' an repo!

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

Yo anba chal! Y'ap revòlte kont ou. Y'ap pale ou mal.

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

Seyè, kouman ou ta vle pou m' pa rayi moun ki rayi ou yo! Kouman ou ta vle pou m' pa gen degoutans pou moun k'ap leve dèyè ou yo?

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

Mwen pa manke rayi yo. Mwen konsidere yo tankou lènmi m'.

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

Sonde m', Bondye! Wè tou sa ki nan kè m'! Fouye m'! Wè tou sa ki nan lide m'!

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

Gade wè si m' sou yon move chemen. Mennen m' sou chemen ki la pou tout tan an.