Job 16

Så tog Job til Orde og svarede:

Jòb pran lapawòl ankò, li di konsa:

"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

-Mwen bouke tande pawòl sa yo! Pase nou konsole moun, se plis lapenn n'ap ba yo.

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Kilè n'a sispann tout pale anpil sa a? Sa k'ap pouse nou konsa? Nou toujou pare pou reponn moun!

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Si m' te nan plas nou, epi nou menm nan plas mwen, m' ta ka pale jan nou pale a tou, m' ta pase nou nan yon wonn tenten, m' ta vide bèl diskou sou nou.

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

M' ta remoute kouraj nou ak konsèy, m' ta pale ak nou jouk nou ta soulaje.

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

Men, lè mwen pale, doulè a la pi rèd pou mwen. Lè mwen pa pale, se pa sa k'ap fè l' ban m' yon ti louga.

Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

Koulye a, Bondye, se fini ou fini avè m'. Ou kite yo touye tout fanmi m'.

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Ou mete men sou mwen, ou pa vle wè m' ankò. Mwen tounen zo ak po. Yo di se paske mwen antò ki fè sa rive m'.

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

Nan kòlè li, Bondye ap dechire m' moso pa moso. L'ap devore m' anba dan l'. L'ap louvri je l' sou mwen, li pa vle wè m'!

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Moun prèt pou manje m'. Yo kouri sou mwen, y'ap joure m', y'ap touye m' anba souflèt.

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

Bondye lage m' nan men mechan yo. Li jete m' anba grif san manman yo.

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Mwen t'ap viv tou dousman, li bouskile m'. Li pran m' dèyè nwa kou, li kraze m', li fè m' tounen jwèt li.

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

L'ap voye flèch li sou mwen kote m' vire. Li pèse tout kò m', li san pitye pou mwen, li mete san m' deyò.

Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

Kote m' vire li blese m', li vare sou mwen tankou yon sòlda nan lagè.

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

Mwen fè rad sak mete sou mwen, mwen woule kò m' nan pousyè tèlman mwen te nan lapenn.

mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

Je m' vin wouj afòs mwen kriye. Tout anba je m' gonfle vin tou nwa.

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

Men, mwen konnen mwen pa fè ankenn moun mechanste. Mwen lapriyè Bondye ak tout kè m'.

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

Ou menm latè, pa kache mizè mwen. Pa kite yo fèmen bouch mwen lè m'ap rele nan pye Bondye!

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Paske mwen konnen gen yon moun nan syèl la k'ap kanpe pou mwen, gen yon moun anwo a k'ap pran defans mwen.

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

Zanmi m' yo ap pase m' nan betiz, men, m'ap kriye nan pye Bondye.

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Mwen bezwen moun pou plede kòz mwen ak Bondye a, menm jan yon moun plede kòz zanmi l'.

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

M' pa lontan mouri. Mwen pral pran chemen kote moun pa janm tounen an.