Job 32

Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

Ona tri čovjeka prestadoše Jobu odgovarati, jer je on sebe smatrao nevinim.

blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

Nato se rasrdi Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, od plemena Ramova: planu gnjevom na Joba zato što je sebe držao pravednim pred Bogom;

og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

a planu gnjevom i na tri njegova prijatelja jer nisu više našli ništa što bi odgovorili te su tako Boga osudili.

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

Dok su oni govorili s Jobom, Elihu je šutio, jer su oni bili stariji od njega.

men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

Ali kad vidje da ona tri čovjeka nisu više imala odgovora u ustima, planu od srdžbe.

og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

I progovorivši, Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, reče: "Po godinama svojim još mlad sam ja, a u duboku vi ste ušli starost; bojažljivo se zato ja ustezah znanje svoje pokazati pred vama.

jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"

Mišljah u sebi: 'Govorit će starost, mnoge godine pokazat će mudrost.'

Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

Uistinu, dah neki u ljudima, duh Svesilnog mudrim čini čovjeka.

de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

Dob poodmakla ne daje mudrosti a niti starost pravednosti uči.

derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

Zato vas molim, poslušajte mene da vam i ja znanje svoje izložim.

Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

S pažnjom sam vaše besjede pratio i razloge sam vaše saslušao dok ste tražili što ćete kazati.

jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Na vama moja sva bijaše pažnja, al' ne bi nikog da Joba pobije ni da mu od vas tko riječ opovrgne.

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Nemojte reći: 'Na mudrost smo naišli! Bog će ga pobit jer čovjek ne može.'

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Nije meni on besjedu upravio: odvratit mu neću vašim riječima.

De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

Poraženi, otpovrgnut ne mogu, riječi zapeše u grlu njihovu.

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

Čekao sam! Al', gle, oni ne zbore. Umukoše, ni riječ više da kažu!

Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Na meni je da progovorim sada, znanje ću svoje i ja izložiti.

Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

Riječi mnoge u meni naviru dok iznutra moj duh mene nagoni.

som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

Gle, nutrina mi je k'o mošt zatvoren, k'o nova će se raspući mješina.

tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

Da mi odlane, govorit ću stoga, otvorit ću usne i odvratit' vama.

Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

Nijednoj strani priklonit se neću niti laskat ja namjeravam kome.

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!

Laskati ja ne umijem nikako, jer smjesta bi me Tvorac moj smaknuo.