Philippians 2

Protož jest-li jaké potěšení v Kristu, jest-li které utěšení lásky, jest-li která společnost Ducha svatého, jsou-li která milosrdenství a slitování,
Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
Naplňte radost mou v tom, abyste jednostejného smyslu byli, jednostejnou lásku majíce, jednodušní jsouce, jednostejně smýšlejíce,
da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
Nic nečiňte skrze svár anebo marnou chválu, ale v pokoře jedni druhé za důstojnější sebe majíce.
intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
Nehledejte jeden každý svých věcí, ale každý také toho, což jest jiných.
og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
Budiž tedy tatáž mysl při vás, jakáž byla při Kristu Ježíši,
Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
Kterýž jsa v způsobu Božím, nepoložil sobě toho za loupež rovný býti Bohu,
han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
Ale samého sebe zmařil, způsob služebníka přijav, podobný lidem učiněn.
men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
A v způsobu nalezen jako člověk, ponížil se, poslušný jsa učiněn až do smrti, a to do smrti kříže.
og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Protož i Bůh povýšil ho nade vše a dal jemu jméno, kteréž jest nad každé jméno,
Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
Aby ve jménu Ježíše každé koleno klekalo, těch, kteříž jsou na nebesích, a těch, jenž jsou na zemi, i těch, jenž jsou pod zemí,
for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
A každý jazyk aby vyznával, že Ježíš Kristus jest Pánem v slávě Boha Otce.
og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
A tak, moji milí, jakož jste vždycky poslušni byli, netoliko v přítomnosti mé, ale nyní mnohem více, když jsem vzdálen od vás, s bázní a s třesením spasení své konejte.
Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
Bůh zajisté jest, kterýž působí v vás i chtění i skutečné činění, podle dobře libé vůle své.
thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
Všecko pak čiňte bez reptání a bez pochybování,
Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
Abyste byli bez úhony, a upřímí synové Boží, bez obvinění uprostřed národu zlého a převráceného; mezi kterýmižto svěťte jakožto světla na světě,
for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
Slovo života zachovávajíce, k chloubě mé v den Kristův, aby bylo vidíno, že jsem ne nadarmo běžel, ani nadarmo pracoval.
idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
A bychť pak i obětován byl pro obět a službu víře vaší, raduji se a spolu raduji se se všemi vámi.
Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
A též i vy radujte se a spolu radujte se se mnou.
Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
Mámť pak naději v Kristu Ježíši, že Timotea brzy pošli vám, abych i já pokojné mysli byl, zvěda, kterak vy se máte.
Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
Nebo žádného tak jednomyslného nemám, kterýž by tak vlastně o vaše věci pečoval.
Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
Všickni zajisté svých věcí hledají, a ne těch, kteréž jsou Krista Ježíše.
thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
Ale jej zkušeného býti víte, podle toho, že jakož syn s otcem se mnou přisluhoval v evangelium.
Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
Tohoť hle, naději mám, že pošli, jakž jen porozumím, co se bude díti se mnou.
Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
Mámť pak naději v Pánu, že i sám brzo k vám přijdu.
Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.
Ale zdálo se mi za potřebné Epafrodita, bratra a pomocníka a spolurytíře mého, vašeho pak apoštola i služebníka, v potřebě mé poslati k vám,
Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
Poněvadž takovou měl žádost vás všecky viděti, a velmi těžek nad tím byl, že jste o něm slyšeli, že by byl nemocen.
efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
A bylť jest jistě nemocen, i blízek smrti, ale Bůh se nad ním smiloval, a ne nad ním toliko, ale i nade mnou, abych zámutku na zámutek neměl.
Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
Protož tím spěšněji poslal jsem ho k vám, abyste, vidouce jej zase, zradovali se, a já abych byl bez zámutku.
Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
Protož přijmětež jej v Pánu se vší radostí, a mějte takové v uctivosti.
Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
Neboť jest pro dílo Kristovo až k smrti se přiblížil, opováživ se života svého, jedné aby doplnil to, v čemž jste vy měli nedostatek při posloužení mně.
thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.