Psalms 35

David iudica Domine adversarios meos pugna contra pugnantes me

(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

adprehende scutum et hastam et consurge in auxilium meum

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

evagina gladium et praeoccupa ex adverso persequentem me dic animae meae salus tua ego sum

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

confundantur et revereantur qui quaerunt animam meam convertantur retrorsum et confundantur qui cogitant malum mihi

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

fiant sicut pulvis ante faciem venti et angelus Domini inpellat

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

sit via eorum tenebrae et lubricum et angelus Domini persequatur eos

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

quia frustra absconderunt mihi insidias retis sui sine causa foderunt animae meae

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

veniat ei calamitas quam ignorat et rete suum quod abscondit conprehendat eum et cadat in laqueum

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

anima autem mea exultabit in Domino et laetabitur in salute sua

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

omnia ossa mea dicent Domine quis similis tui eruens inopem a validiore et pauperem et mendicum a violento

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

surgentes testes iniqui quae nesciebam interrogabant me

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

reddebant mihi mala pro bono sterilitatem animae meae

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

ego autem cum infirmarer ab eis induebar cilicio humiliabam in ieiunio animam meam et oratio mea ad sinum meum revertetur

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

quasi ad amicum quasi ad fratrem meum sic ambulabam quasi lugens mater tristis incurvabar

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

et in infirmitate mea laetabantur et congregabantur collecti sunt adversum me percutientes et nesciebam

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

scindentes et non tacentes in simulatione verborum fictorum frendebant contra me dentibus suis

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

Domine quanta aspicies converte animam meam a calamitatibus suis a leonibus solitariam meam

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

confitebor tibi in ecclesia grandi in populo forti laudabo te

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

non laetentur super me inimici mei mendaces odientes me frustra coniventes oculo

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

non enim pacem loquuntur sed in rapina terrae verba fraudulenta concinnant

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

et dilataverunt super me os suum dixerunt va va vidit oculus noster

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

vidisti Domine ne taceas Domine ne elongeris a me

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

consurge et evigila in iudicium meum Deus meus et Domine in causam meam

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

iudica me secundum iustitiam meam Domine Deus meus et ne insultent mihi

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

ne dicant in corde suo va va va animae nostrae ne dicant absorbuimus eum

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

confundantur et revereantur pariter qui laetantur in adflictione mea induantur confusione et verecundia qui magnificantur super me

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

laudent et laetentur qui volunt iustitiam meam et dicant semper magnificetur Dominus qui vult pacem servi sui

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

et lingua mea meditabitur iustitiam tuam tota die laudem tuam

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.