Isaiah 32

הן לצדק ימלך מלך ולשרים למשפט ישרו׃
Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,
והיה איש כמחבא רוח וסתר זרם כפלגי מים בציון כצל סלע כבד בארץ עיפה׃
hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.
ולא תשעינה עיני ראים ואזני שמעים תקשבנה׃
De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;
ולבב נמהרים יבין לדעת ולשון עלגים תמהר לדבר צחות׃
letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.
לא יקרא עוד לנבל נדיב ולכילי לא יאמר שוע׃
Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.
כי נבל נבלה ידבר ולבו יעשה און לעשות חנף ולדבר אל יהוה תועה להריק נפש רעב ומשקה צמא יחסיר׃
Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.
וכלי כליו רעים הוא זמות יעץ לחבל ענוים באמרי שקר ובדבר אביון משפט׃
Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.
ונדיב נדיבות יעץ והוא על נדיבות יקום׃
Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.
נשים שאננות קמנה שמענה קולי בנות בטחות האזנה אמרתי׃
Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!
ימים על שנה תרגזנה בטחות כי כלה בציר אסף בלי יבוא׃
Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.
חרדו שאננות רגזה בטחות פשטה וערה וחגורה על חלצים׃
Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;
על שדים ספדים על שדי חמד על גפן פריה׃
slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,
על אדמת עמי קוץ שמיר תעלה כי על כל בתי משוש קריה עליזה׃
mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!
כי ארמון נטש המון עיר עזב עפל ובחן היה בעד מערות עד עולם משוש פראים מרעה עדרים׃
Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -
עד יערה עלינו רוח ממרום והיה מדבר לכרמל וכרמל ליער יחשב׃
til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
ושכן במדבר משפט וצדקה בכרמל תשב׃
Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;
והיה מעשה הצדקה שלום ועבדת הצדקה השקט ובטח עד עולם׃
Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
וישב עמי בנוה שלום ובמשכנות מבטחים ובמנוחת שאננות׃
Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.
וברד ברדת היער ובשפלה תשפל העיר׃
Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.
אשריכם זרעי על כל מים משלחי רגל השור והחמור׃
Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!