Job 16

Jòb pran lapawòl ankò, li di konsa:

Da tok Job til orde og sa:

-Mwen bouke tande pawòl sa yo! Pase nou konsole moun, se plis lapenn n'ap ba yo.

Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

Kilè n'a sispann tout pale anpil sa a? Sa k'ap pouse nou konsa? Nou toujou pare pou reponn moun!

Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

Si m' te nan plas nou, epi nou menm nan plas mwen, m' ta ka pale jan nou pale a tou, m' ta pase nou nan yon wonn tenten, m' ta vide bèl diskou sou nou.

Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

M' ta remoute kouraj nou ak konsèy, m' ta pale ak nou jouk nou ta soulaje.

jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.

Men, lè mwen pale, doulè a la pi rèd pou mwen. Lè mwen pa pale, se pa sa k'ap fè l' ban m' yon ti louga.

Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

Koulye a, Bondye, se fini ou fini avè m'. Ou kite yo touye tout fanmi m'.

Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

Ou mete men sou mwen, ou pa vle wè m' ankò. Mwen tounen zo ak po. Yo di se paske mwen antò ki fè sa rive m'.

Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

Nan kòlè li, Bondye ap dechire m' moso pa moso. L'ap devore m' anba dan l'. L'ap louvri je l' sou mwen, li pa vle wè m'!

Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

Moun prèt pou manje m'. Yo kouri sou mwen, y'ap joure m', y'ap touye m' anba souflèt.

De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.

Bondye lage m' nan men mechan yo. Li jete m' anba grif san manman yo.

Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

Mwen t'ap viv tou dousman, li bouskile m'. Li pran m' dèyè nwa kou, li kraze m', li fè m' tounen jwèt li.

Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

L'ap voye flèch li sou mwen kote m' vire. Li pèse tout kò m', li san pitye pou mwen, li mete san m' deyò.

Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

Kote m' vire li blese m', li vare sou mwen tankou yon sòlda nan lagè.

Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

Mwen fè rad sak mete sou mwen, mwen woule kò m' nan pousyè tèlman mwen te nan lapenn.

Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;

Je m' vin wouj afòs mwen kriye. Tout anba je m' gonfle vin tou nwa.

mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

Men, mwen konnen mwen pa fè ankenn moun mechanste. Mwen lapriyè Bondye ak tout kè m'.

Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

Ou menm latè, pa kache mizè mwen. Pa kite yo fèmen bouch mwen lè m'ap rele nan pye Bondye!

Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!

Paske mwen konnen gen yon moun nan syèl la k'ap kanpe pou mwen, gen yon moun anwo a k'ap pran defans mwen.

Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

Zanmi m' yo ap pase m' nan betiz, men, m'ap kriye nan pye Bondye.

Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

Mwen bezwen moun pou plede kòz mwen ak Bondye a, menm jan yon moun plede kòz zanmi l'.

at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

M' pa lontan mouri. Mwen pral pran chemen kote moun pa janm tounen an.

for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.