Job 23

Så tog Job til Orde og svarede:

respondens autem Iob dixit

"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

nunc quoque in amaritudine est sermo meus et manus plagae meae adgravata est super gemitum meum

Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!

quis mihi tribuat ut cognoscam et inveniam illum et veniam usque ad solium eius

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

ponam coram eo iudicium et os meum replebo increpationibus

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

ut sciam verba quae mihi respondeat et intellegam quid loquatur mihi

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

nolo multa fortitudine contendat mecum nec magnitudinis suae mole me premat

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

proponat aequitatem contra me et perveniat ad victoriam iudicium meum

Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

si ad orientem iero non apparet si ad occidentem non intellegam eum

jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

si ad sinistram quid agat non adprehendam eum si me vertam ad dextram non videbo illum

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

ipse vero scit viam meam et probavit me quasi aurum quod per ignem transit

Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

vestigia eius secutus est pes meus viam eius custodivi et non declinavi ex ea

fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

a mandatis labiorum eius non recessi et in sinu meo abscondi verba oris eius

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

ipse enim solus est et nemo avertere potest cogitationem eius et anima eius quodcumque voluerit hoc facit

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

cum expleverit in me voluntatem suam et alia multa similia praesto sunt ei

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

et idcirco a facie eius turbatus sum et considerans eum timore sollicitor

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

Deus mollivit cor meum et Omnipotens conturbavit me

thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

non enim perii propter inminentes tenebras nec faciem meam operuit caligo