Psalms 35

(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Av David. Trett, Herre, med dem som tretter med mig! Strid mot dem som strider mot mig!

grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Grip skjold og verge og reis dig til hjelp for mig!

tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"

Dra spydet frem og steng veien for mine forfølgere! Si til min sjel: Jeg er din frelse!

Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

La dem blues og bli til skamme som står mig efter livet! La dem vike tilbake med skam som tenker ondt imot mig!

de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,

La dem bli som agner for vinden, og Herrens engel støte dem bort!

deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!

La deres vei bli mørk og glatt, og Herrens engel forfølge dem!

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

For uten årsak har de lønnlig gjort i stand sin garngrav for mig, uten årsak har de gravd en grav for mitt liv.

Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

La ødeleggelse komme over ham, uten at han merker det, og la hans garn som han lønnlig har utlagt, fange ham, la ham falle i det til sin ødeleggelse!

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Da skal min sjel glede sig i Herren, fryde sig i hans frelse;

alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"

alle mine ben skal si: Herre, hvem er som du, du som frir den elendige fra den som er ham for sterk, og den elendige og fattige fra den som plyndrer ham?

Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Der opstår urettferdige vidner, de spør mig om det jeg ikke vet.

de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

De gjengjelder mig godt med ondt; min sjel er forlatt.

Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Og jeg, jeg klædde mig i sørgeklær, da de var syke; jeg plaget min sjel med faste, og min bønn vendte tilbake til min barm.

som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Jeg gikk omkring, som om det var min venn, min bror; jeg gikk nedbøiet i sørgeklær som en som sørger over sin mor.

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Men nu da jeg vakler, gleder de sig og flokker sig sammen; skarns-folk flokker sig om mig uten at jeg visste det; de sønderriver og hviler ikke.

for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.

Som skamløse som spotter for et stykke brød, skjærer de tenner imot mig.

Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Herre, hvor lenge vil du se til? Fri min sjel ut fra deres ødeleggelser, mitt eneste fra de unge løver.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Jeg vil prise dig i en stor forsamling, love dig blandt meget folk.

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

La ikke dem glede sig over mig, som uten grunn er mine fiender! La ikke dem som hater mig uten årsak, blinke med øiet!

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

For de taler ikke fred, men optenker svik mot de stille i landet.

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

Og de lukker sin munn vidt op imot mig, de sier: Ha, ha! Der ser vårt øie!

Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Du ser det, Herre, ti ikke! Herre, vær ikke langt borte fra mig!

rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Våkn op og bli våken for å gi mig rett, min Gud og Herre, for å føre min sak!

døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Døm mig efter din rettferdighet, Herre min Gud, og la dem ikke glede sig over mig!

Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"

La dem ikke si i sitt hjerte: Ha! Efter ønske! La dem ikke si: Vi har opslukt ham!

Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

La alle dem få skam og bli til skamme som gleder sig ved min ulykke! La dem som ophøier sig over mig, klæs i skam og skjensel!

Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"

La dem juble og glede sig som unner mig min rett, og la dem alltid si: Høilovet være Herren, som unner sin tjener at det går ham vel!

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Da skal min tunge synge om din rettferdighet, hele dagen om din pris.