Psalms 36

(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
Til sangmesteren; av Herrens tjener, av David.
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
Syndens ord til den ugudelige er i mitt hjertes innerste. Det er ikke gudsfrykt for hans øine.
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
For en smigrer ham i hans øine ved å finne hans synd, ved å hate ham.
på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
Hans munns ord er urett og svik; han har latt av å fare viselig frem, å gjøre godt.
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
Han optenker urett på sitt leie, han stiller sig på en vei som ikke er god; det onde hater han ikke.
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
Herre! til himmelen når din miskunnhet, din trofasthet inntil skyene.
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
Din rettferdighet er som veldige fjell, dine dommer er et stort dyp; mennesker og dyr frelser du, Herre!
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
Hvor kostelig er din miskunnhet, Gud! Menneskenes barn søker ly i dine vingers skygge.
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
De mettes overflødig av ditt huses fedme, og av dine gleders strøm gir du dem å drikke.
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
For hos dig er livets kilde, i ditt lys ser vi lys.
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
La din miskunnhet vare ved for dem som kjenner dig, og din rettferdighet for de opriktige av hjertet.
Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.
La ikke den overmodiges fot komme over mig og ikke de ugudeliges hånd jage mig bort! Der faller de som gjør urett; de blir støtt ned og kan ikke reise sig.