Psalms 74

(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

He Makiri na Ahapa. E te Atua, he aha i panga ai matou e koe ake ake? He aha i pongere ai tou riri ki nga hipi o tau mara?

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Mahara ki tau whakaminenga i hokona e koe i mua, i utua e koe hei iwi mo tou kainga tupu; a ki tenei Maunga Hiona i nohoia nei e koe.

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

Hiki ake ou waewae ki nga whakangaromanga e mau tonu nei, ki nga mahi kino katoa a te hoariri ki te wahi tapu.

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

Kua hamama nei ou hoariri i waenganui i au whakaminenga, kua whakaturia e ratou a ratou kara hei tohu.

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

E rite ana ratou ki nga tangata e hapai ana i te titaha ki te puia rakau.

Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

Inaianei ia e tukitukia ana e ratou ona mea whakairo, pakaruhia iho ana ki te titaha, ki te hama.

På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

Kua toua tou wahi tapu ki te kapura, kua noa i a ratou te nohoanga o tou ingoa, kei te whenua e takoto ana.

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

I mea to ratou ngakau, Me whakangaro ratou a poto ake: kua tahuna e ratou nga whare huihui katoa o te Atua i te whenua.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Kahore matou e kite i o matou tohu, kahore atu he poropiti, kahore hoki tetahi o matou e matau ana kia pehea ake te roa.

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

E te Atua, kia pehea ake te roa o te tawai a te hoariri? Ka kohukohu tonu ranei te hoariri ki tou ingoa ake ake?

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

He aha i pepeke ai tou ringa, tou matau? Unuhia i roto i tou uma, whakamotitia ratou.

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

Ko te Atua ia toku Kingi o tua iho, e mahi whakaora ana i waenganui i te whenua.

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

Nau, na tou kaha i wawae te moana: pakaru ana i a koe nga matenga o nga tarakona i nga wai.

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

Mongamonga noa i a koe nga matenga o rewiatana: a hoatu ana ia e koe hei kai ma te iwi o te koraha.

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

I wahia e koe te puna me te roma; mimiti ake i a koe nga awa nunui.

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

Nau te ao, nau hoki te po; nau i whakarite te marama me te ra.

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

Nau i whakatu nga rohe katoa o te whenua: te raumati me te hotoke, he mea whakarite ena nau.

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

Kia mahara ki tenei, kua tawai te hoariri, e Ihowa: kua kohukohu te hunga poauau ki tou ingoa.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

Kaua e tukua te wairua o tau kukupa ki te kirehe: kei wareware ake ake ki te whakaminenga o au rawakore.

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Whakaaroa te kawenata; kua kiki hoki nga wahi pouri o te whenua i nga nohoanga nanakia.

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

Kei hoki whakama mai te tangata e tukinotia ana: kia whakamoemititia tou ingoa e te ware, e te rawakore.

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

E ara, e te Atua, tohea tau tohe: mahara ki ta te tangata poauau tawai ki a koe a pau noa te ra.

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

Kei wareware ki te reo o ou hoariri: e kake tonu ana te ngangau a te hunga e whakatika ana ki a koe.