Job 23

Så tog Job til Orde og svarede:

Job progovori i reče:

"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

"Zar mi je i danas tužaljka buntovna? Teška mu ruka iz mene vapaj budi:

Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!

o, kada bih znao kako ću ga naći, do njegova kako doprijeti prijestolja,

Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

pred njim parnicu bih svoju razložio, iz mojih bi usta navrli dokazi.

vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

Rad bih znati što bi meni odvratio i razumjeti riječ što bi je rekao!

Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

Zar mu treba snage velike za raspru? Ne, dosta bi bilo da me on sasluša.

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

U protivniku bi vidio pravedna, i parnica moja tad bi pobijedila.

Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

Na istok krenem li, naći ga ne mogu; pođem li na zapad, ne razabirem ga.

jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

Ištem na sjeveru, al' ga ne opažam; nevidljiv je ako se k jugu okrenem.

Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Pa ipak, on dobro zna put kojim kročim! Neka me kuša: čist k'o zlato ću izići!

Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

Noga mi se stopa njegovih držala, putem sam njegovim išao ne skrećuć';

fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

slušao sam nalog njegovih usana, pohranih mu riječi u grudima svojim.

Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

Al' htjedne li štogod, tko će ga odvratit'? Što zaželi dušom, to će ispuniti.

Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

Izvršit će što je dosudio meni, kao i sve drugo što je odlučio!

Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

Zbog toga pred njime sav ustravljen ja sam, i što više mislim, jače strah me hvata.

Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

U komade Bog mi je srce smrvio, užasom me svega prožeo Svesilni,

thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

premda nisam ni u tminama propao, ni u mraku što je lice moje zastro.