Isaiah 32

Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

Evo po pravdi kralj kraljuje, po pravici vladaju knezovi:

hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

svaki je kao zavjetrina, utočište od nevremena, kao u sušnoj zemlji potoci, kao sjena u žednoj pustari.

De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

Oči vidovitih neće više biti slijepe, uši onih što čuju slušat će pozorno;

letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

srce nerazumnih shvaćat će mudrost, mucavci će govorit' okretno i razgovijetno;

Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

pokvarenjaka neće više zvati plemenitim, varalicu neće više držat' odličnikom.

Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

Jer, pokvarenjak govori ludosti i srce mu bezakonje snuje, da počini zlodjela, da o Jahvi oholo govori; da gladnoga ostavi prazna želuca, da žednome napitak uskrati.

Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

U varalice pakosno je oružje; on spletke samo kuje, da lažima upropasti uboge, pa i kad nevoljnik pravo dokazuje.

Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.

U plemenita nakane su plemenite i plemenito on djeluje.

Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

Ustajte, žene nehajne, slušajte moj glas; kćeri lakoumne, čujte mi besjedu.

Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

Za godinu i nekoliko dana drhtat ćete, lakoumnice, jer jematve neće biti, plodovi se neće brati.

Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

Dršćite, nehajnice, strepite, lakoumnice, svucite se, obnažite, oko bedara kostrijet opašite!

slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

Bijte se u prsa zbog ljupkih polja, plodnih vinograda;

mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

zbog njiva naroda mojega što rađaju trnjem i dračem; zbog svih kuća veselih, grada razigranog.

Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -

Jer, napuštena bit će palača, opustjet će bučni grad; Ofel i kula postat će brlog dovijeka - bit će radost divljim magarcima, paša stadima,

til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

dok se na nas ne izlije duh iz visina. Tad će pustinja postat' voćnjak, a voćnjak se u šumu pretvorit'.

Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

U pustinji će se nastaniti pravo, i pravda će prebivati u voćnjaku.

Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

Mir će biti djelo pravde, a plod pravednosti - trajan pokoj i uzdanje.

Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

Narod će moj prebivati u nastambama pouzdanim, u bezbrižnim počivalištima.

Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

A šuma će biti oborena, grad će biti snižen.

Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!

Blago vama: sijat ćete kraj svih voda, puštajući vola i magarca da slobodno idu!