Mark 13

A když vycházel z chrámu, dí jemu jeden z učedlníků jeho: Mistře, pohleď, kteraké kamení a jaké jest toto stavení!

Og da han gikk ut av templet, sa en av hans disipler til ham: Mester! se, hvilke stener og hvilke bygninger!

Tedy Ježíš odpovídaje, řekl jemu: Vidíš toto tak veliké stavení? Nebudeť ostaven kámen na kameni, kterýž by nebyl zbořen.

Og Jesus sa til ham: Ser du disse store bygninger? Det skal ikke levnes sten på sten som ikke skal brytes ned.

A když se posadil na hoře Olivetské proti chrámu, otázali se jeho obzvláštně Petr, Jakub a Jan a Ondřej, řkouce:

Og da han satt på Oljeberget rett imot templet, spurte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i enrum:

Pověz nám, kdy to bude? A které znamení, když se toto všecko bude plniti?

Si oss: Når skal dette skje? og hvad er tegnet når alt dette skal fullbyrdes?

Ježíš pak odpovídaje jim, počal praviti: Vizte, aby vás někdo nesvedl.

Jesus tok til orde og sa til dem: Se til at ikke nogen fører eder vill!

Neboť mnozí přijdou ve jménu mém, řkouce: Já jsem Kristus, a mnohéť svedou.

For mange skal komme i mitt navn og si: Det er mig; og de skal føre mange vill.

Když pak uslyšíte boje a pověst o válkách, nestrachujte se; nebo musí to býti, ale ne ihned konec.

Men når I hører krig og rykter om krig, da la eder ikke skremme! for det må så skje, men enden er ikke enda.

Povstaneť zajisté národ proti národu a království proti království, a bude zemětřesení po místech, a hladové i bouřky.

For folk skal reise sig mot folk, og rike mot rike; det skal være jordskjelv både her og der; det skal være hunger og oprør. Dette er begynnelsen til veene.

A toť budou počátkové bolesti. Vy pak šetřte se. Nebo vydávati vás budou na sněmy a do shromáždění; budete biti, a před vladaři a králi stanete pro mne, na svědectví jim.

Men ta eder i vare! De skal overgi eder til domstolene, og I skal hudstrykes i synagoger og stilles for landshøvdinger og konger for min skyld, til vidnesbyrd for dem.

Ale ve všech národech nejprv musí býti kázáno evangelium.

Og først må evangeliet forkynnes for alle folkeslag.

Když pak vás povedou vyzrazujíce, nestarejte se, co byste mluvili, aniž o to pečlivě přemyšlujte, ale což vám bude dáno v tu hodinu, to mluvte; nebo nejste vy, jenž mluvíte, ale Duch svatý.

Og når de fører eder frem og overgir eder, da vær ikke forut bekymret for hvad I skal tale! men det som gis eder i samme stund, det skal I tale; for det er ikke I som taler, men den Hellige Ånd.

Vydáť pak bratr bratra na smrt a otec syna, a povstanou děti proti rodičům, a budou je mordovati.

Og bror skal overgi bror til døden, og en far sitt barn, og barn skal reise sig mot foreldre og volde deres død.

A budete v nenávisti všechněm pro jméno mé. Ale kdož setrvá až do konce, tenť spasen bude.

Og I skal hates av alle for mitt navns skyld; men den som holder ut inntil enden, han skal bli frelst.

Když pak uzříte ohavnost zpuštění, o kteréž povědíno jest skrze Daniele proroka, ana stojí, kdež by státi neměla, (kdo čte, rozuměj,) tehdáž ti, kdož jsou v Židovstvu, ať utekou na hory.

Men når I ser ødeleggelsens vederstyggelighet stå der hvor den ikke bør - den som leser det, han se til å skjønne det! - da må de som er i Judea, fly til fjells,

A kdož na střeše jest, nesstupuj do domu, ani vcházej, aby co vzal z domu svého.

og den som er på taket, ikke stige ned i huset og ikke gå inn for å hente noget fra sitt hus,

A kdo na poli, nevracuj se zase, aby vzal roucho své.

og den som er ute på marken, ikke vende tilbake for å hente sin kappe.

Běda pak těhotným a těm, kteréž krmí v těch dnech.

Ve de fruktsommelige og dem som gir die, i de dager!

Protož modlte se, aby utíkání vaše nebylo v zimě.

Men bed at det ikke må skje om vinteren!

Neboť budou ti dnové plní takového soužení, jakéhož nebylo od počátku stvoření, kteréž Bůh stvořil, až dosavad, aniž potom bude.

for i de dager skal det være så stor en trengsel som ikke har vært inntil nu fra skapningens begynnelse, fra den tid da Gud skapte verden, og som heller ikke skal bli.

A byť neukrátil Pán těch dnů, nebyl by spasen žádný člověk. Ale pro vyvolené, kteréž vyvolil, ukrátil těch dnů.

Og dersom ikke Herren forkortet de dager, da blev intet kjød frelst; men for de utvalgtes skyld, for deres skyld som han har utvalgt, har han forkortet de dager.

A tehdáž řekl-li by vám kdo: Aj teď jest Kristus, aneb, aj tamto, nevěřte.

Og om nogen da sier til eder: Se, her er Messias, eller: Se der - da skal I ikke tro det.

Neboť povstanou falešní Kristové a falešní proroci, a budou činiti divy a zázraky k svedení, by možné bylo, také i vyvolených.

For falske messiaser og falske profeter skal opstå og gjøre tegn og under for å føre de utvalgte vill, om det var mulig.

Vy pak šetřte se. Aj, předpověděl jsem vám všecko.

Men ta I eder i vare! Jeg har sagt eder alt forut.

V těch pak dnech, po soužení tom, slunce se zatmí a měsíc nedá světla svého.

Men i de dager, efter den trengsel, skal solen bli formørket og månen ikke gi sitt skinn,

A hvězdy nebeské budou padati, a moci, které jsou na nebi, pohnou se.

og stjernene skal falle ned fra himmelen, og himmelens krefter skal rokkes.

A tehdážť uzří Syna člověka, an se béře v oblacích s mocí velikou a s slavou.

Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyene med megen kraft og herlighet.

I tehdyť pošle anděly své, a shromáždí vyvolené své ode čtyř větrů, od končin země až do končin nebe.

Og da skal han sende ut englene og samle sine utvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens ende til himmelens ende.

Od fíku pak učte se podobenství: Když již ratolest jeho odmladne a vypučí se listí, znáte, že blízko jest léto.

Lær en lignelse av fikentreet: Så snart det kommer saft i dets grener, og dets blader springer ut, da vet I at sommeren er nær;

Takž i vy, když uzříte, ano se tyto věci dějí, vězte, že blízko jest a ve dveřích království Boží.

således skal også I, når I ser dette skje, vite at han er nær for døren.

Amen pravím vám, žeť nepomine pokolení toto, až se tyto všecky věci stanou.

Sannelig sier jeg eder: Denne slekt skal ingenlunde forgå før alt dette skjer.

Nebe a země pominou, ale slova má nepominou.

Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå.

Ale o tom dni a hodině žádný neví, ani andělé, jenž jsou v nebesích, ani Syn, jediné sám Otec.

Men hin dag eller time vet ingen, ikke engang englene i himmelen, ikke engang Sønnen, men alene min Fader.

Vizte, bděte a modlte se; nebo nevíte, kdy bude ten čas.

Ta eder i vare, våk! For I vet ikke når tiden er.

Syn člověka zajisté jest jako člověk, kterýž daleko odšel, opustiv dům svůj, a poručiv služebníkům svým vladařství, a jednomu každému práci jeho, vrátnému přikázal, aby bděl.

Likesom en mann som drog utenlands og forlot sitt hus og overgav sine tjenere styret, enhver sin gjerning, og bød dørvokteren at han skulde våke,

Protož bděte; nebo nevíte, kdy Pán domu přijde, u večer-li, čili o půlnoci, čili když kohouti zpívají, čili ráno;

således skal I våke - for I vet ikke når husets herre kommer, enten det blir om aftenen eller ved midnatt eller ved hanegal eller om morgenen -

Aby snad přijda v nenadále, nenalezl vás, a vy spíte.

forat han ikke skal finne eder sovende, når han kommer uforvarende.

A cožť vám pravím, všechněmť pravím: Bděte.

Men det jeg sier til eder, det sier jeg til alle: Våk!