Job 32

Ona tri čovjeka prestadoše Jobu odgovarati, jer je on sebe smatrao nevinim.

De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.

Nato se rasrdi Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, od plemena Ramova: planu gnjevom na Joba zato što je sebe držao pravednim pred Bogom;

Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,

a planu gnjevom i na tri njegova prijatelja jer nisu više našli ništa što bi odgovorili te su tako Boga osudili.

og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.

Dok su oni govorili s Jobom, Elihu je šutio, jer su oni bili stariji od njega.

Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.

Ali kad vidje da ona tri čovjeka nisu više imala odgovora u ustima, planu od srdžbe.

Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.

I progovorivši, Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, reče: "Po godinama svojim još mlad sam ja, a u duboku vi ste ušli starost; bojažljivo se zato ja ustezah znanje svoje pokazati pred vama.

Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.

Mišljah u sebi: 'Govorit će starost, mnoge godine pokazat će mudrost.'

Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!

Uistinu, dah neki u ljudima, duh Svesilnog mudrim čini čovjeka.

Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.

Dob poodmakla ne daje mudrosti a niti starost pravednosti uči.

De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.

Zato vas molim, poslušajte mene da vam i ja znanje svoje izložim.

Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.

S pažnjom sam vaše besjede pratio i razloge sam vaše saslušao dok ste tražili što ćete kazati.

Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.

Na vama moja sva bijaše pažnja, al' ne bi nikog da Joba pobije ni da mu od vas tko riječ opovrgne.

Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.

Nemojte reći: 'Na mudrost smo naišli! Bog će ga pobit jer čovjek ne može.'

Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!

Nije meni on besjedu upravio: odvratit mu neću vašim riječima.

Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.

Poraženi, otpovrgnut ne mogu, riječi zapeše u grlu njihovu.

De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.

Čekao sam! Al', gle, oni ne zbore. Umukoše, ni riječ više da kažu!

Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?

Na meni je da progovorim sada, znanje ću svoje i ja izložiti.

Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.

Riječi mnoge u meni naviru dok iznutra moj duh mene nagoni.

For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.

Gle, nutrina mi je k'o mošt zatvoren, k'o nova će se raspući mješina.

Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.

Da mi odlane, govorit ću stoga, otvorit ću usne i odvratit' vama.

Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.

Nijednoj strani priklonit se neću niti laskat ja namjeravam kome.

Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;

Laskati ja ne umijem nikako, jer smjesta bi me Tvorac moj smaknuo.

for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.