Job 35

فَأَجَابَ أَلِيهُو وَقَالَ:

Og Elihu tog til Orde og sagde:

«أَتَحْسِبُ هذَا حَقًّا؟ قُلْتَ: أَنَا أَبَرُّ مِنَ اللهِ.

"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

لأَنَّكَ قُلْتَ: مَاذَا يُفِيدُكَ؟ بِمَاذَا أَنْتَفِعُ أَكْثَرَ مِنْ خَطِيَّتِي؟

at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

أَنَا أَرُدُّ عَلَيْكَ كَلاَمًا، وَعَلَى أَصْحَابِكَ مَعَكَ.

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

اُنْظُرْ إِلَى السَّمَاوَاتِ وَأَبْصِرْ، وَلاَحِظِ الْغَمَامَ. إِنَّهَا أَعْلَى مِنْكَ.

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

إِنْ أَخْطَأْتَ فَمَاذَا فَعَلْتَ بِهِ؟ وَإِنْ كَثَّرْتَ مَعَاصِيَكَ فَمَاذَا عَمِلْتَ لَهُ؟

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

إِنْ كُنْتَ بَارًّا فَمَاذَا أَعْطَيْتَهُ؟ أَوْ مَاذَا يَأْخُذُهُ مِنْ يَدِكَ؟

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

لِرَجُل مِثْلِكَ شَرُّكَ، وَلابْنِ آدَمٍ بِرُّكَ.

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

«مِنْ كَثْرَةِ الْمَظَالِمِ يَصْرُخُونَ. يَسْتَغِيثُونَ مِنْ ذِرَاعِ الأَعِزَّاءِ.

Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

وَلَمْ يَقُولُوا: أَيْنَ اللهُ صَانِعِي، مُؤْتِي الأَغَانِيِّ فِي اللَّيْلِ،

men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

الَّذِي يُعَلِّمُنَا أَكْثَرَ مِنْ وُحُوشِ الأَرْضِ، وَيَجْعَلُنَا أَحْكَمَ مِنْ طُيُورِ السَّمَاءِ؟

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"

ثَمَّ يَصْرُخُونَ مِنْ كِبْرِيَاءِ الأَشْرَارِ وَلاَ يَسْتَجِيبُ.

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

وَلكِنَّ اللهَ لاَ يَسْمَعُ كَذِبًا، وَالْقَدِيرُ لاَ يَنْظُرُ إِلَيْهِ.

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

فَإِذَا قُلْتَ إِنَّكَ لَسْتَ تَرَاهُ، فَالدَّعْوَى قُدَّامَهُ، فَاصْبِرْ لَهُ.

endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

وَأَمَّا الآنَ فَلأَنَّ غَضَبَهُ لاَ يُطَالِبُ، وَلاَ يُبَالِي بِكَثْرَةِ الزَّلاَّّتِ،

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

فَغَرَ أَيُّوبُ فَاهُ بِالْبَاطِلِ، وَكَبَّرَ الْكَلاَمَ بِلاَ مَعْرِفَةٍ».

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.