Psalms 91

qui habitat in abscondito Excelsi in umbraculo Domini commorabitur

Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

dicens Domino spes mea et fortitudo mea Deus meus confidam in eum

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

quia ipse liberabit te de laqueo venantium de morte insidiarum

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

in scapulis suis obumbrabit tibi et sub alis eius sperabis

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

scutum et protectio veritas eius non timebis a timore nocturno

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

a sagitta volante per diem a peste in tenebris ambulante a morsu insanientis meridie

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

cadent a latere tuo mille et decem milia a dextris tuis ad te autem non adpropinquabit

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

verumtamen oculis tuis videbis et ultionem impiorum cernes

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

tu enim es Domine spes mea Excelsum posuisti habitaculum tuum

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

non accedet ad te malum et lepra non adpropinquabit tabernaculo tuo

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

quia angelis suis mandabit de te ut custodiant te in omnibus viis tuis

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

in manibus portabunt te ne forte offendat ad lapidem pes tuus

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

super aspidem et basiliscum calcabis conculcabis leonem et draconem

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

quoniam mihi adhesit et liberabo eum exaltabo eum quoniam cognovit nomen meum

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

invocabit me et exaudiam eum cum ipso ero in tribulatione eruam eum et glorificabo

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

longitudine dierum implebo illum et ostendam ei salutare meum

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"