Luke 16

dicebat autem et ad discipulos suos homo quidam erat dives qui habebat vilicum et hic diffamatus est apud illum quasi dissipasset bona ipsius

Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.

et vocavit illum et ait illi quid hoc audio de te redde rationem vilicationis tuae iam enim non poteris vilicare

Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.

ait autem vilicus intra se quid faciam quia dominus meus aufert a me vilicationem fodere non valeo mendicare erubesco

Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.

scio quid faciam ut cum amotus fuero a vilicatione recipiant me in domos suas

Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.

convocatis itaque singulis debitoribus domini sui dicebat primo quantum debes domino meo

Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

at ille dixit centum cados olei dixitque illi accipe cautionem tuam et sede cito scribe quinquaginta

Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!

deinde alio dixit tu vero quantum debes qui ait centum choros tritici ait illi accipe litteras tuas et scribe octoginta

Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!

et laudavit dominus vilicum iniquitatis quia prudenter fecisset quia filii huius saeculi prudentiores filiis lucis in generatione sua sunt

Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt.

et ego vobis dico facite vobis amicos de mamona iniquitatis ut cum defeceritis recipiant vos in aeterna tabernacula

Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger.

qui fidelis est in minimo et in maiori fidelis est et qui in modico iniquus est et in maiori iniquus est

Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.

si ergo in iniquo mamona fideles non fuistis quod verum est quis credet vobis

Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?

et si in alieno fideles non fuistis quod vestrum est quis dabit vobis

Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?

nemo servus potest duobus dominis servire aut enim unum odiet et alterum diliget aut uni adherebit et alterum contemnet non potestis Deo servire et mamonae

Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."

audiebant autem omnia haec Pharisaei qui erant avari et deridebant illum

Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.

et ait illis vos estis qui iustificatis vos coram hominibus Deus autem novit corda vestra quia quod hominibus altum est abominatio est ante Deum

Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

lex et prophetae usque ad Iohannem ex eo regnum Dei evangelizatur et omnis in illud vim facit

Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.

facilius est autem caelum et terram praeterire quam de lege unum apicem cadere

Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.

omnis qui dimittit uxorem suam et ducit alteram moechatur et qui dimissam a viro ducit moechatur

Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.

homo quidam erat dives et induebatur purpura et bysso et epulabatur cotidie splendide

Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.

et erat quidam mendicus nomine Lazarus qui iacebat ad ianuam eius ulceribus plenus

Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.

cupiens saturari de micis quae cadebant de mensa divitis sed et canes veniebant et lingebant ulcera eius

Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.

factum est autem ut moreretur mendicus et portaretur ab angelis in sinum Abrahae mortuus est autem et dives et sepultus est in inferno

Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.

elevans oculos suos cum esset in tormentis videbat Abraham a longe et Lazarum in sinu eius

Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.

et ipse clamans dixit pater Abraham miserere mei et mitte Lazarum ut intinguat extremum digiti sui in aqua ut refrigeret linguam meam quia crucior in hac flamma

Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.

et dixit illi Abraham fili recordare quia recepisti bona in vita tua et Lazarus similiter mala nunc autem hic consolatur tu vero cruciaris

Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.

et in his omnibus inter nos et vos chasma magnum firmatum est ut hii qui volunt hinc transire ad vos non possint neque inde huc transmeare

Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.

et ait rogo ergo te pater ut mittas eum in domum patris mei

Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus

habeo enim quinque fratres ut testetur illis ne et ipsi veniant in locum hunc tormentorum

thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.

et ait illi Abraham habent Mosen et prophetas audiant illos

Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!

at ille dixit non pater Abraham sed si quis ex mortuis ierit ad eos paenitentiam agent

Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.

ait autem illi si Mosen et prophetas non audiunt neque si quis ex mortuis resurrexerit credent

Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."