Job 23

Eyüp şöyle yanıtladı:
Så tog Job til Orde og svarede:
“Bugün de acı acı yakınacağım, İniltime karşın Tanrı’nın üzerimdeki eli ağırdır.
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
Keşke O’nu nerede bulacağımı bilseydim, Tahtına varabilseydim!
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
Davamı önünde dile getirir, Kanıtlarımı art arda sıralardım.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
Bana vereceği yanıtı öğrenir, Ne diyeceğini anlardım.
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Eşsiz gücüyle bana karşı mı çıkardı? Hayır, yalnızca dinlerdi beni.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
Haklı kişi davasını oraya, O’nun önüne getirebilirdi, Ben de yargılanmaktan sonsuza dek kurtulurdum.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
“Doğuya gitsem orada değil, Batıya gitsem O’nu bulamıyorum.
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
Kuzeyde iş görse O’nu seçemiyorum, Güneye dönse O’nu göremiyorum.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
Ama O tuttuğum yolu biliyor, Beni sınadığında altın gibi çıkacağım.
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
Adımlarını yakından izledim, Sapmadan yolunu tuttum.
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
Ağzından çıkan buyruklardan ayrılmadım, Günlük ekmeğimden çok ağzından çıkan sözlere değer verdim.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
“O tek başınadır, kim O’nu caydırabilir? Canı ne isterse onu yapar.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
Benimle ilgili kararını yerine getirir, Daha nice tasarısı vardır.
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Bu yüzden dehşete düşerim huzurunda, Düşündükçe korkarım O’ndan.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Tanrı cesaretimi kırdı, Her Şeye Gücü Yeten beni yıldırdı.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
Karanlık beni susturamadı, Yüzümü örten koyu karanlık.
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.