Matthew 9

Og han gikk i båten og fór over og kom til sin egen by.

A vstoupiv na lodí, přeplavil se, a přišel do města svého.

Og se, de førte til ham en mann som var verkbrudden, og som lå på en seng; og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Vær frimodig, sønn! dine synder er dig forlatt.

A aj, přinesli mu šlakem poraženého, ležícího na loži. A viděv Ježíš víru jejich, dí šlakem poraženému: Doufej, synu, odpuštěniť jsou tobě hříchové tvoji.

Og se, nogen av de skriftlærde sa ved sig selv: Denne spotter Gud.

A aj, někteří z zákoníků řekli sami v sobě: Tento se rouhá.

Da Jesus så deres tanker, sa han: Hvorfor tenker I så ondt i eders hjerter?

A viděv Ježíš myšlení jejich, řekl: Proč vy myslíte zlé věci v srdcích vašich?

For hvad er lettest, enten å si: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og gå?

Nebo co jest snáze říci, to-li: Odpouštějí se tobě hříchové? čili říci: Vstaň a choď?

Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt på jorden til å forlate synder - da sier han til den verkbrudne: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!

Ale abyste věděli, žeť má moc Syn člověka na zemi odpouštěti hříchy, tedy dí šlakem poraženému: Vstaň, vezmi lože své, a jdi do domu svého.

Og han stod op og gikk hjem til sitt hus.

Tedy vstal a odšel do domu svého.

Men da folket så det, blev de forferdet og priste Gud, som hadde gitt mennesker en sådan makt.

A vidouce to zástupové, divili se a velebili Boha, kterýž dal takovou moc lidem.

Og da Jesus gikk videre derfra, så han en mann ved navn Matteus sitte på tollboden; og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

A jda odtud Ježíš, uzřel člověka sedícího na cle, jménem Matouše. I dí mu: Pojď za mnou. A on vstav, šel za ním.

Og det skjedde da han satt til bords i hans hus, se, da kom mange toldere og syndere og satt til bords med Jesus og hans disipler.

I stalo se, když seděl za stolem v domu jeho, a aj, mnozí celní a hříšníci přišedše, stolili s Ježíšem a s učedlníky jeho.

Og da fariseerne så det, sa de til hans disipler: Hvorfor eter eders mester med toldere og syndere?

A vidouce to farizeové, řekli učedlníkům jeho: Proč s celnými a hříšníky jí Mistr váš?

Men da Jesus hørte det, sa han: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt.

Ježíš pak uslyšev to, řekl jim: Nepotřebujíť zdraví lékaře, ale nemocní.

Men gå bort og lær hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer. For jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.

Jděte vy raději a učte se, co jest to: Milosrdenství chci a ne oběti. Nebo nepřišel jsem volati spravedlivých, ale hříšných ku pokání.

Da kom Johannes' disipler til ham og sa: Hvorfor faster vi og fariseerne så meget, men dine disipler faster ikke?

Tehdy přistoupili k němu učedlníci Janovi, řkouce: Proč my a farizeové postíme se často, učedlníci pak tvoji se nepostí?

Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene sørge så lenge brudgommen er hos dem? Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste.

I řekl jim Ježíš: Zdaliž mohou synové Ženichovi rmoutiti se, dokudž s nimi jest Ženich? Ale přijdou dnové, když bude od nich odjat Ženich, a tehdyť se budou postiti.

Ingen setter en lapp av ukrympet tøi på et gammelt klædebon; for lappen river med sig et stykke av klædebonet, og riften blir verre.

Žádný zajisté nepřišívá záplaty sukna nového k rouchu vetchému; nebo ta záplata jeho odtrhla by ještě nějaký díl od roucha, a tak větší by díra byla.

Heller ikke fyller de ny vin i gamle skinnsekker; ellers revner sekkene, og vinen spilles, og sekkene ødelegges; men de fyller ny vin i nye skinnsekker, så blir begge deler berget.

Aniž lejí vína nového do nádob starých; sic jinak rozpuknou se sudové, a víno se vyleje, a sudové se zkazí. Ale víno nové lejí do nových nádob, a bývá obé zachováno.

Mens han talte dette til dem, se, da kom en synagoge-forstander og falt ned for ham og sa: Min datter er nettop død; men kom og legg din hånd på henne, så vil hun leve.

A když on toto k nim mluvil, aj, kníže jedno přistoupilo a klanělo se jemu, řka: Pane dcera má nyní umřela. Ale pojď, vlož na ni ruku svou, a budeť živa.

Og Jesus stod op og fulgte ham, og hans disipler gikk med.

A vstav Ježíš, šel za ním, i učedlníci jeho.

Og se, en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv år, trådte til bakfra og rørte ved det ytterste av hans klædebon;

(A aj, žena, kteráž nemocí svou trápena byla ode dvanácti let, přistoupivši pozadu, dotkla se podolka roucha jeho.

for hun sa ved sig selv: Kan jeg bare få røre ved hans klædebon, så blir jeg helbredet.

Nebo řekla sama v sobě: Dotknu-li se jen toliko roucha jeho, uzdravena budu.

Men han vendte sig om, og da han så henne, sa han: Vær frimodig, datter! din tro har frelst dig. Og kvinnen blev helbredet fra samme stund.

Ježíš pak obrátiv se a uzřev ji, řekl: Doufej, dcero, víra tvá tě uzdravila. A zdráva učiněna jest žena od té chvíle.)

Og da Jesus kom inn i synagoge-forstanderens hus og så fløitespillerne og hopen som larmet, sa han til dem:

Přišed pak Ježíš do domu knížete, a uzřev tu trubače a zástup hlučící,

Gå bort! Piken er ikke død; hun sover. Og de lo ham ut.

Řekl jim: Odejdětež; nebť neumřela děvečka, ale spí. I posmívali se jemu.

Men da han hadde drevet hopen ut, gikk han inn og tok henne ved hånden; og piken stod op.

A když byl vyhnán zástup, všed tam, ujal ji za ruku její; i vstala jest děvečka.

Og ryktet om dette kom ut i hele landet deromkring.

A roznesla se pověst ta po vší té zemi.

Og da Jesus gikk derfra, fulgte der ham to blinde, som ropte: Miskunn dig over oss, du Davids sønn!

A když šel odtud Ježíš, šli za ním dva slepí, volajíce a řkouce: Smiluj se nad námi, Synu Davidův.

Og da han var kommet inn i huset, gikk de blinde til ham og Jesus sa til dem: Tror I at jeg kan gjøre dette? De sa til ham: Ja, Herre!

A když všel do domu, přistoupili k němu ti slepí. I dí jim Ježíš: Věříte-li, že to mohu učiniti? Řekli jemu: Ovšem, Pane.

Da rørte han ved deres øine og sa: Det skje eder efter eders tro!

Tedy dotekl se očí jejich, řka: Podle víry vaší staniž se vám.

Og deres øine blev oplatt. Og Jesus talte strengt til dem og sa: Se til at ingen får vite det!

I otevříny jsou oči jejich. Zapověděl jim pak tuze Ježíš, řka: Viztež, ať nižádný o tom nezví.

Men de gikk ut og utbredte ryktet om ham i hele landet deromkring.

Ale oni vyšedše, rozhlásali jej po vší té zemi.

Da nu disse gikk bort, se, da førte de til ham et stumt menneske, som var besatt.

A když oni vycházeli, aj, přivedli mu člověka němého, majícího ďábelství.

Og da den onde ånd var drevet ut, talte den stumme. Og folket undret sig og sa: Aldri har slikt vært sett i Israel.

A když vyvrhl ďábelství, mluvil jest němý. I divili se zástupové, řkouce: Že nikdy se nic takového neukázalo v lidu Izraelském.

Men fariseerne sa: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.

Farizeové pak pravili: Mocí knížete ďábelského vymítá ďábly.

Og Jesus gikk omkring i alle byene og landsbyene og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet.

I obcházel Ježíš všecka města i městečka, uče v školách jejich a káže evangelium království, a uzdravuje všelikou nemoc i všeliký neduh v lidu.

Og da han så folket, ynkedes han inderlig over dem; for de var ille medfarne og forkomne, lik får som ikke har hyrde.

A když hleděl na zástupy, slitovalo se mu jich, že byli tak opuštěni a rozptýleni jako ovce, nemajíce pastýře.

Da sa han til sine disipler: Høsten er stor, men arbeiderne få;

Tedy dí učedlníkům svým: Žeň zajisté jest mnohá, ale dělníků málo.

bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

Protož proste Pána žni, ať vypudí dělníky na žeň svou.