Proverbs 27

Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

ne glorieris in crastinum ignorans quid superventura pariat dies

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

laudet te alienus et non os tuum extraneus et non labia tua

Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.

grave est saxum et onerosa harena sed ira stulti utroque gravior

Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?

ira non habet misericordiam nec erumpens furor et impetum concitati ferre quis poterit

Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.

melior est manifesta correptio quam amor absconditus

Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.

meliora sunt vulnera diligentis quam fraudulenta odientis oscula

Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.

anima saturata calcabit favum anima esuriens et amarum pro dulce sumet

Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:

sicut avis transmigrans de nido suo sic vir qui relinquit locum suum

Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.

unguento et variis odoribus delectatur cor et bonis amici consiliis anima dulcoratur

Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.

amicum tuum et amicum patris tui ne dimiseris et domum fratris tui ne ingrediaris in die adflictionis tuae melior est vicinus iuxta quam frater procul

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

stude sapientiae fili mi et laetifica cor meum ut possim exprobranti respondere sermonem

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,

astutus videns malum absconditus est parvuli transeuntes sustinuere dispendia

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

tolle vestimentum eius qui spopondit pro extraneo et pro alienis auferto pignus

Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.

qui benedicit proximo suo voce grandi de nocte consurgens maledicenti similis erit

Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;

tecta perstillantia in die frigoris et litigiosa mulier conparantur

den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.

qui retinet eam quasi qui ventum teneat et oleum dexterae suae vocabit

Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.

ferrum ferro acuitur et homo exacuit faciem amici sui

Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.

qui servat ficum comedet fructus eius et qui custos est domini sui glorificabitur

Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.

quomodo in aquis resplendent vultus prospicientium sic corda hominum manifesta sunt prudentibus

Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

infernus et perditio non replentur similiter et oculi hominum insatiabiles

Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.

quomodo probatur in conflatorio argentum et in fornace aurum sic probatur homo ore laudantis

Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

si contuderis stultum in pila quasi tisanas feriente desuper pilo non auferetur ab eo stultitia eius

Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;

diligenter agnosce vultum pecoris tui tuosque greges considera

thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;

non enim habebis iugiter potestatem sed corona tribuetur in generatione generationum

er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,

aperta sunt prata et apparuerunt herbae virentes et collecta sunt faena de montibus

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

agni ad vestimentum tuum et hedi agri pretium

Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.

sufficiat tibi lac caprarum in cibos tuos in necessaria domus tuae et ad victum ancillis tuis