Luke 14

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.
І сталось, що Він у суботу ввійшов був до дому одного з фарисейських старшин, щоб хліба спожити, а вони назирали за Ним.
Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
І ото перед Ним був один чоловік, слабий на водянку.
Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"
Ісус же озвався й сказав до законників та фарисеїв: Чи вздоровляти в суботу годиться чи ні?
Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.
Вони ж мовчали. А Він, доторкнувшись, уздоровив його та відпустив...
Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"
І сказав Він до них: Коли осел або віл котрогось із вас упаде до криниці, то хіба він не витягне зараз його дня суботнього?
Og de kunde ikke give Svar derpå.
І вони не могли відповісти на це.
Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
А як Він спостеріг, як вони собі перші місця вибирали, то сказав до запрошених притчу:
"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,
Коли хто покличе тебе на весілля, не сідай на першому місці, щоб не трапився хто поважніший за тебе з покликаних,
og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
і щоб той, хто покликав тебе та його, не прийшов і тобі не сказав: Поступися цьому місцем! І тоді ти із соромом станеш займати місце останнє...
Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
Але як ти будеш запрошений, то приходь, і сідай на останньому місці, щоб той, хто покликав тебе, підійшов і сказав тобі: Приятелю, сідай вище! Тоді буде честь тобі перед покликаними з тобою.
Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Хто бо підноситься буде впокорений, а хто впокоряється той піднесеться.
Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.
А тому, хто Його був покликав, сказав Він: Коли ти справляєш обід чи вечерю, не клич друзів своїх, ні братів своїх, ані своїх родичів, ні сусідів багатих, щоб так само й вони коли не запросили тебе, і буде взаємна відплата тобі.
Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
Але, як справляєш гостину, клич убогих, калік, кривих та сліпих,
Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."
і будеш блаженний, бо не мають вони чим віддати тобі, віддасться ж тобі за воскресіння праведних!
Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."
Як почув це один із отих, що сиділи з Ним при столі, то до Нього сказав: Блаженний, хто хліб споживатиме в Божому Царстві!
Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.
Він же промовив до нього: Один чоловік спорядив був велику вечерю, і запросив багатьох.
Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
І послав він свого раба часу вечері сказати запрошеним: Ідіть, бо вже все наготовано.
Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
І зараз усі почали відмовлятися. Перший сказав йому: Поле купив я, і маю потребу піти та оглянути його. Прошу тебе, вибач мені!
Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
А другий сказав: Я купив собі п'ять пар волів, і йду спробувати їх. Прошу тебе, вибач мені!
Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
І знов інший сказав: Одружився ось я, і через те я не можу прибути.
Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
І вернувся той раб і панові своєму про все розповів. Розгнівавсь господар тоді, та й сказав до свого раба: Піди швидко на вулиці та на завулки міські, і приведи сюди вбогих, і калік, і сліпих, і кривих.
Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
І згодом раб повідомив: Пане, сталося так, як звелів ти, та місця є ще.
Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
І сказав пан рабові: Піди на дороги й на загороди, та й силуй прийти, щоб наповнився дім мій.
Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."
Кажу бо я вам, що жаден із запрошених мужів тих не покуштує моєї вечері... Бо багато покликаних, та вибраних мало!
Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
Ішло ж з Ним багато людей. І, звернувшись, сказав Він до них:
"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
Коли хто приходить до Мене, і не зненавидить свого батька та матері, і дружини й дітей, і братів і сестер, а до того й своєї душі, той не може буть учнем Моїм!
Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
І хто свого хреста не несе, і не йде вслід за Мною, той не може бути учнем Моїм!
Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
Хто бо з вас, коли башту поставити хоче, перше не сяде й видатків не вирахує, чи має потрібне на виконання,
for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
щоб, коли покладе він основу, але докінчити не зможе, усі, хто побачить, не стали б сміятися з нього,
Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
говорячи: Чоловік цей почав будувати, але докінчити не міг...
Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
Або який цар, ідучи на війну супроти царя іншого, перше не сяде порадитися, чи спроможен він із десятьма тисячами стріти того, хто йде з двадцятьма тисячами проти нього?
Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
Коли ж ні, то, як той ще далеко, шле посольство до нього та й просить про мир.
Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
Так ото й кожен із вас, який не зречеться усього, що має, не може бути учнем Моїм.
Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?
Сіль добра річ. Коли ж сіль несолоною стане, чим приправити її?
Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"
Ні на землю, ні на гній не потрібна вона, її геть викидають. Хто має вуха, щоб слухати, нехай слухає!