Psalms 9

(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Til sangmesteren, efter Mutlabbén; en salme av David.
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte, jeg vil forkynne alle dine undergjerninger.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
Jeg vil glede og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge ditt navn, du Høieste,
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
fordi mine fiender viker tilbake, faller og omkommer for ditt åsyn.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
For du har hjulpet mig til rett og dom, du har satt dig på tronen som rettferdig dommer.
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Du har truet hedningene, tilintetgjort den ugudelige; deres navn har du utslettet evindelig og alltid.
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Fiendenes boliger er helt ødelagt for all tid, og byene har du omstyrtet, deres minne er tilintetgjort.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Og Herren troner til evig tid, han har reist sin trone til dom,
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
og han dømmer jorderike med rettferdighet, han avsier dom over folkene med rettvishet.
og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Og Herren er en borg for den undertrykte, en borg i nødens tider.
Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Og de som kjenner ditt navn, stoler på dig; for du har ikke forlatt dem som søker dig, Herre!
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
Lovsyng Herren, som bor på Sion, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
For han som hevner blod, kommer de elendige i hu, han glemmer ikke deres skrik.
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
Vær mig nådig, Herre! Se det jeg må lide av dem som hater mig, du som løfter mig op fra dødens porter,
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
forat jeg skal forkynne all din pris, i Sions datters porter fryde mig i din frelse.
HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
Hedningene er sunket i den grav de gravde; deres fot er fanget i det garn de skjulte.
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
Herren er blitt kjent, han har holdt dom; han fanger den ugudelige i hans egne henders gjerning. Higgajon. Sela.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
De ugudelige skal fare ned til dødsriket, alle hedninger, som glemmer Gud.
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
For ikke skal den fattige glemmes for all tid; de saktmodiges håp skal ikke gå til grunne for evig.
HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
Reis dig, Herre! La ikke mennesker få makt, la hedningene bli dømt for ditt åsyn! La frykt komme over dem, Herre! La hedningene kjenne at de er mennesker! Sela.