Job 11

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
ויען צפר הנעמתי ויאמר׃
"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
הרב דברים לא יענה ואם איש שפתים יצדק׃
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
בדיך מתים יחרישו ותלעג ואין מכלם׃
Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
ותאמר זך לקחי ובר הייתי בעיניך׃
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
ואולם מי יתן אלוה דבר ויפתח שפתיו עמך׃
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
ויגד לך תעלמות חכמה כי כפלים לתושיה ודע כי ישה לך אלוה מעונך׃
Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
החקר אלוה תמצא אם עד תכלית שדי תמצא׃
Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?
גבהי שמים מה תפעל עמקה משאול מה תדע׃
Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
ארכה מארץ מדה ורחבה מני ים׃
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
אם יחלף ויסגיר ויקהיל ומי ישיבנו׃
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
כי הוא ידע מתי שוא וירא און ולא יתבונן׃
så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
ואיש נבוב ילבב ועיר פרא אדם יולד׃
Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
אם אתה הכינות לבך ופרשת אליו כפך׃
hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
אם און בידך הרחיקהו ואל תשכן באהליך עולה׃
ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
כי אז תשא פניך ממום והיית מצק ולא תירא׃
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
כי אתה עמל תשכח כמים עברו תזכר׃
dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
ומצהרים יקום חלד תעפה כבקר תהיה׃
Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
ובטחת כי יש תקוה וחפרת לבטח תשכב׃
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
ורבצת ואין מחריד וחלו פניך רבים׃
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
ועיני רשעים תכלינה ומנוס אבד מנהם ותקותם מפח נפש׃