Psalms 94

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Bože osvetniče, Jahve, Bože osvetniče, pokaži se.

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Ustani ti što sudiš zemlju, po zasluzi plati oholima!

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Dokle će bezbošci, Jahve, dokle će se bezbošci hvastati?

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

Dokle će brbljati, drsko govoriti, dokle će se bezakonici hvastati?

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Tlače narod tvoj, Jahve, i baštinu tvoju pritišću;

de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

kolju udovicu i pridošlicu, sirotama život oduzimlju

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

i govore: "Jahve ne vidi! Ne opaža Bog Jakovljev!"

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

Shvatite, lude u narodu: bezumni, kad ćete se urazumiti?

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Onaj što uho zasadi da ne čuje? Koji stvori oko da ne vidi?

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Onaj što odgaja narode da ne kazni - Onaj što ljude uči mudrosti?

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Jahve poznaje namisli ljudske: one su isprazne.

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Blago onom koga ti poučavaš, Jahve, i učiš Zakonu svojemu:

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

da mu mir udijeliš od nesretnih dana, dok se grob kopa zlikovcu.

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Jer neće Jahve odbaciti naroda svojega i svoje baštine neće napustiti;

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

jer će se pravo dosuditi pravednosti i za njom će ići svi čestiti srcem.

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

Tko će ustati za me protiv zlotvora? Tko će se zauzeti za me protiv zločinaca?

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Da mi Jahve ne pomaže, brzo bih sišao u mjesto tišine.

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Čim pomislim: "Noga mi posrće", dobrota me tvoja, o Jahve, podupire.

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Kad se skupe tjeskobe u srcu mome, tvoje mi utjehe dušu vesele.

står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Zar je bezbožno sudište u savezu s tobom kad nevolje stvara pod izlikom zakona?

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Nek' samo pritišću dušu pravednog, nek' osuđuju krv nedužnu:

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Jahve mi je utvrda, Bog - hrid utočišta moga.

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Platit će im bezakonje njihovo, njihovom će ih zloćom istrijebiti, istrijebit će ih Jahve, Bog naš.