Psalms 9

(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Zborovođi. Po napjevu "Umri za sina". Psalam. Davidov. $ALEF
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Slavim te, Jahve, svim srcem svojim, ispovijedam sva čudesna djela tvoja.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
Radujem se i kličem tebi, pjevam imenu tvome, Svevišnji! $BET
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
Dušmani moji natrag krenuše, padoše i pred licem tvojim pogiboše.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Jer ti se zauze za moje pravo i parbu moju, ti sjede na prijesto - sudac pravedan: $GIMEL
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
ti pokara pogane, pogubi bezbošca, ime im izbrisa dovijeka.
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Dušmani klonuše, smrvljeni zauvijek, ti im gradove razori - nesta im spomena. $HE
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Ali Jahve dovijeka stoluje, postavi prijesto svoj da sudi:
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
sam po pravdi sudi krug zemaljski, izreče pucima osudu pravednu. $VAU
og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Jahve je tvrđava tlačenom, tvrđava spasa u danima tjeskobe.
Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Nek' se uzdaju u te koji znaju ime tvoje, jer ne ostavljaš onih što ljube tebe, o Jahve. $ZAJIN
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
Pjevajte Jahvi koji prebiva na Sionu, razglašujte među pucima djela njegova,
"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
jer ih se spomenu kao osvetnik krvi i siromaškog jauka ne zaboravi. $HET
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
Smiluj mi se, Jahve: pogledaj nevolju u koju me vrgoše neprijatelji moji, od vrata smrti izbavi me
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
da naviještam sve hvale tvoje na vratima kćeri Sionske, da radostan kličem zbog spasenja tvoga. $TET
HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
Pogani padoše u jamu koju sami iskopaše, zamka koju potajno staviše uhvati nogu njihovu.
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
Jahve se iskaza i sud održa; grešnik se spleo u djela svoja. $JOD
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
Nek' grešnici odu u Podzemlje, svi pogani što zaboraviše Boga. $KAF
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
Jer siromah neće pasti u zaborav zauvijek, ufanje ubogih neće biti zaludu dovijeka.
HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
Ustani, Jahve, da se ne osili čovjek, nek' pogani budu osuđeni pred tobom! [ (Psalms 9:21) Strah im, o Jahve, utjeraj, nek' spoznaju pogani da su smrtnici! ]