Job 11

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

Sofar iz Naama progovori tad i reče:

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

"Zar na riječi mnoge da se ne odvrati? Zar će se brbljavac još i opravdati?

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

Zar će tvoje trice ušutkati ljude, zar će ruganje ostat' neizrugano?

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

Rekao si: 'Nauk moj je neporočan, u očima tvojim čist sam i bez ljage.'

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

Ali kada bi Bog htio progovorit' i otvorit usta da ti odgovori

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

kada bi ti tajne mudrosti otkrio koje um nijedan ne može doumit', znao bi da ti za grijehe račun ište.

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

Možeš li dubine Božje proniknuti, dokučiti savršenstvo Svesilnoga?

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

Od neba je više: što još da učiniš? Od Šeola dublje: što još da mudruješ?

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

Duže je od zemlje - šire je od mora!

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

Ako se povuče, ako te pograbi, ako na sud preda, tko će mu braniti?

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

Jer on u čovjeku prozire prijevaru, vidi opačinu ako i ne gleda.

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Čovjek se bezuman obraća k pameti i divlji magarac uzdi se pokori.

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

Ako li srce svoje ti uspraviš i ruke svoje pružiš prema njemu,

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

ako li zloću iz ruku odbaciš i u šatoru svom ne daš zlu stana,

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

čisto ćeš čelo moći tad podići, čvrst ćeš biti i bojati se nećeš.

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

Svojih se kušnja nećeš sjećat' više kao ni vode koja je protekla.

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

Jasnije će tvoj život sjat' no podne, tmina će se obratit' u svanuće.

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

U uzdanju svom živjet ćeš sigurno i zaštićen počivat ćeš u miru.

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

Kad legneš, nitko te buniti neće; mnogi će tvoju tražiti naklonost.

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!

A zlikovcima ugasnut će oči, neće im više biti utočišta: izdahnut', bit će jedina im nada."