Colossians 3

Protož povstali-li jste s Kristem, vrchních věcí hledejte, kdež Kristus na pravici Boží sedí.
Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd.
O svrchní věci pečujte, ne o zemské.
Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden.
Nebo zemřeli jste, a život váš skryt jest s Kristem v Bohu.
Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
Když se pak ukáže Kristus, život náš, tehdy i vy ukážete se s ním v slávě.
Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed.
Protož mrtvěte údy své zemské, smilstvo, nečistotu, chlípnost, žádost zlou, i lakomství, jenž jest modlám sloužení.
Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
Pro kteréžto věci přichází hněv Boží na syny zpurné.
for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
V kterýchžto hříších i vy někdy chodili jste, když jste živi byli v nich.
I dem vandrede også I fordum, da I levede deri.
Ale již nyní složtež i vy všecko to, hněv, prchlivost, zlobivost, zlořečení i mrzkomluvnost zapuďte od úst vašich.
Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund.
Nelžete jedni na druhé, když jste svlékli s sebe starého člověka s skutky jeho,
Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger
A oblékli toho nového, obnovujícího se k známosti jasné, podle obrazu toho, jenž jej stvořil,
og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;
Kdežto není Řek a Žid, obřízka a neobřízka, cizozemec a Scýta, služebník a svobodný ale všecko a ve všech Kristus.
hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
Protož oblectež se jako vyvolení Boží, svatí, a milí, v srdce lítostivé, v dobrotivost, nízké o sobě smýšlení, krotkost, trpělivost,
Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
Snášejíce jeden druhého a odpouštějíce sobě vespolek, měl-li by kdo proti komu jakou žalobu; jako i Kristus odpustil vám, tak i vy.
så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I!
Nadto pak nade všecko oblečeni buďte v lásku, kteráž jest svazek dokonalosti.
Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd.
A pokoj Boží vítěziž v srdcích vašich, k němuž i povoláni jste v jedno tělo; a buďtež vděčni.
Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
Slovo Kristovo přebývejž v vás bohatě se vší moudrostí; učíce a napomínajíce sebe vespolek Žalmy, a zpěvy, a písničkami duchovními, s milostí zpívajíce v srdci vašem Pánu.
Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
A všecko, cožkoli činíte v slovu nebo v skutku, všecko čiňte ve jménu Pána Ježíše, díky činíce Bohu a Otci skrze něho.
Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
Ženy poddány buďte mužům svým tak, jakž sluší, v Pánu.
I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
Muži milujte ženy své, a nemějtež se přísně k nim.
I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
Dítky poslouchejte rodičů ve všem; nebo to jest dobře libé Pánu.
I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
Otcové nepopouzejte k hněvivosti dítek svých, aby sobě nezoufaly.
I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
Služebníci poslušni buďte ve všem pánů svých tělesných, ne na oko toliko sloužíce, jako ti, jenž se usilují lidem líbiti, ale v sprostnosti srdce, bojíce se Boha.
I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.
A všecko, což byste koli činili, z té duše čiňte, jakožto Pánu, a ne lidem,
Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
Vědouce, že ode Pána vzíti máte odplatu věčného dědictví; nebo Pánu Kristu sloužíte.
da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
Kdož by pak nepravost páchal, odměnu své nepravosti vezme. A neníť přijímání osob u Boha.
Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.