Job 32

Ona tri čovjeka prestadoše Jobu odgovarati, jer je on sebe smatrao nevinim.

Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

Nato se rasrdi Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, od plemena Ramova: planu gnjevom na Joba zato što je sebe držao pravednim pred Bogom;

blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

a planu gnjevom i na tri njegova prijatelja jer nisu više našli ništa što bi odgovorili te su tako Boga osudili.

og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

Dok su oni govorili s Jobom, Elihu je šutio, jer su oni bili stariji od njega.

Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

Ali kad vidje da ona tri čovjeka nisu više imala odgovora u ustima, planu od srdžbe.

men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

I progovorivši, Elihu, sin Barakeelov, iz Buza, reče: "Po godinama svojim još mlad sam ja, a u duboku vi ste ušli starost; bojažljivo se zato ja ustezah znanje svoje pokazati pred vama.

og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

Mišljah u sebi: 'Govorit će starost, mnoge godine pokazat će mudrost.'

jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"

Uistinu, dah neki u ljudima, duh Svesilnog mudrim čini čovjeka.

Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;

Dob poodmakla ne daje mudrosti a niti starost pravednosti uči.

de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

Zato vas molim, poslušajte mene da vam i ja znanje svoje izložim.

derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!

S pažnjom sam vaše besjede pratio i razloge sam vaše saslušao dok ste tražili što ćete kazati.

Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

Na vama moja sva bijaše pažnja, al' ne bi nikog da Joba pobije ni da mu od vas tko riječ opovrgne.

jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.

Nemojte reći: 'Na mudrost smo naišli! Bog će ga pobit jer čovjek ne može.'

Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"

Nije meni on besjedu upravio: odvratit mu neću vašim riječima.

Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

Poraženi, otpovrgnut ne mogu, riječi zapeše u grlu njihovu.

De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

Čekao sam! Al', gle, oni ne zbore. Umukoše, ni riječ više da kažu!

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

Na meni je da progovorim sada, znanje ću svoje i ja izložiti.

Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!

Riječi mnoge u meni naviru dok iznutra moj duh mene nagoni.

Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;

Gle, nutrina mi je k'o mošt zatvoren, k'o nova će se raspući mješina.

som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

Da mi odlane, govorit ću stoga, otvorit ću usne i odvratit' vama.

tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.

Nijednoj strani priklonit se neću niti laskat ja namjeravam kome.

Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

Laskati ja ne umijem nikako, jer smjesta bi me Tvorac moj smaknuo.

thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!