Psalms 2

quare turbabuntur gentes et tribus meditabuntur inania

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

consurgent reges terrae et principes tractabunt pariter adversum Dominum et adversum christum eius

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

disrumpamus vincula eorum et proiciamus a nobis laqueos eorum

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

habitator caeli ridebit Dominus subsannabit eos

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

tunc loquetur ad eos in ira sua et in furore suo conturbabit eos

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

ego autem orditus sum regem meum super Sion montem sanctum suum adnuntiabo Dei praeceptum

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Dominus dixit ad me filius meus es tu ego hodie genui te

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

postula a me et dabo tibi gentes hereditatem tuam et possessionem tuam terminos terrae

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

pasces eos in virga ferrea ut vas figuli conteres eos

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

nunc ergo reges intellegite erudimini iudices terrae

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

servite Domino in timore et exultate in tremore

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

adorate pure ne forte irascatur et pereatis de via cum exarserit post paululum furor eius beati omnes qui sperant in eum

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!