Job 11

respondens autem Sophar Naamathites dixit

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

numquid qui multa loquitur non et audiet aut vir verbosus iustificabitur

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

tibi soli tacebunt homines et cum ceteros inriseris a nullo confutaberis

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

dixisti enim purus est sermo meus et mundus sum in conspectu tuo

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

atque utinam Deus loqueretur tecum et aperiret labia sua tibi

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

ut ostenderet tibi secreta sapientiae et quod multiplex esset lex eius et intellegeres quod multo minora exigaris a Deo quam meretur iniquitas tua

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

forsitan vestigia Dei conprehendes et usque ad perfectum Omnipotentem repperies

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

excelsior caelo est et quid facies profundior inferno et unde cognosces

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

longior terrae mensura eius et latior mari

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

si subverterit omnia vel in unum coartaverit quis contradicet ei

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

ipse enim novit hominum vanitatem et videns iniquitatem nonne considerat

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

vir vanus in superbiam erigitur et tamquam pullum onagri se liberum natum putat

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

tu autem firmasti cor tuum et expandisti ad eum manus tuas

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

si iniquitatem quod est in manu tua abstuleris a te et non manserit in tabernaculo tuo iniustitia

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

tum levare poteris faciem tuam absque macula et eris stabilis et non timebis

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

miseriae quoque oblivisceris et quasi aquarum quae praeterierint recordaberis

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

et quasi meridianus fulgor consurget tibi ad vesperam et cum te consumptum putaveris orieris ut lucifer

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

et habebis fiduciam proposita tibi spe et defossus securus dormies

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurimi

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio animae

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!