Ecclesiastes 10

muscae morientes perdunt suavitatem unguenti pretiosior est sapientia et gloria parva ad tempus stultitia

Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Dårskab ødelægger Visdommens Værd.

cor sapientis in dextera eius et cor stulti in sinistra illius

Den vise har sin Forstand tilhøjre, Tåben har sin til venstre,

sed et in via stultus ambulans cum ipse insipiens sit omnes stultos aestimat

Hvor Dåren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Dåre.

si spiritus potestatem habentis ascenderit super te locum tuum ne dimiseris quia curatio cessare faciet peccata maxima

Når en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.

est malum quod vidi sub sole quasi per errorem egrediens a facie principis

Der er et Onde, jeg så under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten:

positum stultum in dignitate sublimi et divites sedere deorsum

Dårskab sættes i Højsædet, nederst sidder de rige.

vidi servos in equis et principes ambulantes quasi servos super terram

Trælle så jeg højt til Hest og Høvdinger til Fods som Trælle.

qui fodit foveam incidet in eam et qui dissipat sepem mordebit eum coluber

Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange;

qui transfert lapides adfligetur in eis et qui scindit ligna vulnerabitur ab eis

den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

si retunsum fuerit ferrum et hoc non ut prius sed hebetatum erit multo labore exacuatur et post industriam sequitur sapientia

Når Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, må Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom.

si mordeat serpens in silentio nihil eo minus habet qui occulte detrahit

Bider en Slange, før den besværges, har Besværgeren ingen Gavn af sin Kunst.

verba oris sapientis gratia et labia insipientis praecipitabunt eum

Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dåres Læber bringer ham Våde;

initium verborum eius stultitia et novissimum oris illius error pessimus

hans Tale begynder med Dårskab og ender med den værste Galskab.

stultus verba multiplicat ignorat homo quid ante se fuerit et quod post futurum est quis illi poterit indicare

Tåben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det?

labor stultorum adfliget eos qui nesciunt in urbem pergere

Dårens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej.

vae tibi terra cuius rex est puer et cuius principes mane comedunt

Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder Gilde ved Gry.

beata terra cuius rex nobilis est et cuius principes vescuntur in tempore suo ad reficiendum et non ad luxuriam

Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbåren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som drankere.

in pigritiis humiliabitur contignatio et in infirmitate manuum perstillabit domus

Ved Ladhed synker Bjælkelaget; når Hænderne slappes, drypper det i Huset.

in risu faciunt panem ac vinum ut epulentur viventes et pecuniae oboedient omnia

Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje.

in cogitatione tua regi ne detrahas et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti quia avis caeli portabit vocem tuam et qui habet pinnas adnuntiabit sententiam

End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger.