Galatians 3

O foolish Galatians, who hath bewitched you, that ye should not obey the truth, before whose eyes Jesus Christ hath been evidently set forth, crucified among you?
O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?
This only would I learn of you, Received ye the Spirit by the works of the law, or by the hearing of faith?
Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?
Are ye so foolish? having begun in the Spirit, are ye now made perfect by the flesh?
Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?
Have ye suffered so many things in vain? if it be yet in vain.
Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!
He therefore that ministereth to you the Spirit, and worketh miracles among you, doeth he it by the works of the law, or by the hearing of faith?
Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?
Even as Abraham believed God, and it was accounted to him for righteousness.
ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
Know ye therefore that they which are of faith, the same are the children of Abraham.
Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
And the scripture, foreseeing that God would justify the heathen through faith, preached before the gospel unto Abraham, saying, In thee shall all nations be blessed.
Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",
So then they which be of faith are blessed with faithful Abraham.
så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
For as many as are of the works of the law are under the curse: for it is written, Cursed is every one that continueth not in all things which are written in the book of the law to do them.
Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."
But that no man is justified by the law in the sight of God, it is evident: for, The just shall live by faith.
Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."
And the law is not of faith: but, The man that doeth them shall live in them.
Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."
Christ hath redeemed us from the curse of the law, being made a curse for us: for it is written, Cursed is every one that hangeth on a tree:
Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),
That the blessing of Abraham might come on the Gentiles through Jesus Christ; that we might receive the promise of the Spirit through faith.
for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.
Brethren, I speak after the manner of men; Though it be but a man's covenant, yet if it be confirmed, no man disannulleth, or addeth thereto.
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Now to Abraham and his seed were the promises made. He saith not, And to seeds, as of many; but as of one, And to thy seed, which is Christ.
Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.
And this I say, that the covenant, that was confirmed before of God in Christ, the law, which was four hundred and thirty years after, cannot disannul, that it should make the promise of none effect.
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
For if the inheritance be of the law, it is no more of promise: but God gave it to Abraham by promise.
Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.
Wherefore then serveth the law? It was added because of transgressions, till the seed should come to whom the promise was made; and it was ordained by angels in the hand of a mediator.
Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.
Now a mediator is not a mediator of one, but God is one.
Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.
Is the law then against the promises of God? God forbid: for if there had been a law given which could have given life, verily righteousness should have been by the law.
Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.
But the scripture hath concluded all under sin, that the promise by faith of Jesus Christ might be given to them that believe.
Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.
But before faith came, we were kept under the law, shut up unto the faith which should afterwards be revealed.
Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,
Wherefore the law was our schoolmaster to bring us unto Christ, that we might be justified by faith.
så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.
But after that faith is come, we are no longer under a schoolmaster.
Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.
For ye are all the children of God by faith in Christ Jesus.
Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.
For as many of you as have been baptized into Christ have put on Christ.
Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.
There is neither Jew nor Greek, there is neither bond nor free, there is neither male nor female: for ye are all one in Christ Jesus.
Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.
And if ye be Christ's, then are ye Abraham's seed, and heirs according to the promise.
Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.