Job 11

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

respondens autem Sophar Naamathites dixit

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

numquid qui multa loquitur non et audiet aut vir verbosus iustificabitur

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

tibi soli tacebunt homines et cum ceteros inriseris a nullo confutaberis

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

dixisti enim purus est sermo meus et mundus sum in conspectu tuo

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

atque utinam Deus loqueretur tecum et aperiret labia sua tibi

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

ut ostenderet tibi secreta sapientiae et quod multiplex esset lex eius et intellegeres quod multo minora exigaris a Deo quam meretur iniquitas tua

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

forsitan vestigia Dei conprehendes et usque ad perfectum Omnipotentem repperies

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

excelsior caelo est et quid facies profundior inferno et unde cognosces

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

longior terrae mensura eius et latior mari

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

si subverterit omnia vel in unum coartaverit quis contradicet ei

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

ipse enim novit hominum vanitatem et videns iniquitatem nonne considerat

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

vir vanus in superbiam erigitur et tamquam pullum onagri se liberum natum putat

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

tu autem firmasti cor tuum et expandisti ad eum manus tuas

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

si iniquitatem quod est in manu tua abstuleris a te et non manserit in tabernaculo tuo iniustitia

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

tum levare poteris faciem tuam absque macula et eris stabilis et non timebis

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

miseriae quoque oblivisceris et quasi aquarum quae praeterierint recordaberis

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

et quasi meridianus fulgor consurget tibi ad vesperam et cum te consumptum putaveris orieris ut lucifer

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

et habebis fiduciam proposita tibi spe et defossus securus dormies

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurimi

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!

oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio animae