Psalms 16

(En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!

Miktam. Davidov. Čuvaj me, Bože, jer se tebi utječem.

Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.

Jahvi rekoh: "Ti si moj gospodar, nema mi blaženstva bez tebe!"

De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."

Za svetima što su u zemlji sav plamtim od čežnje!

Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.

Gomilaju patnje moje koji slijede bogove tuđe. Ja im ljevanica nalijevat' neću, ime im spominjat' neću usnama.

HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.

Jahve mi je baština i kalež: Ti u ruci držiš moju sudbinu.

Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.

Na divnu zemlju padoše mi konopi, vrlo mi je mila moja baština.

Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

Blagoslivljam Jahvu koji me svjetuje te me i noću srce opominje.

Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.

Jahve mi je svagda pred očima; jer mi je zdesna, neću posrnuti.

Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.

Stog' mi se raduje srce i kliče duša, i tijelo mi spokojno počiva.

Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Jer mi nećeš ostavit' dušu u Podzemlju ni dati da pravednik tvoj truleži ugleda.

Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

Pokazat ćeš mi stazu u život, puninu radosti pred licem svojim, sebi zdesna blaženstvo vječno.