Psalms 2

Zašto se bune narodi, zašto puci ludosti snuju?

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Ustaju kraljevi zemaljski, knezovi se rotÄe protiv Jahve i Pomazanika njegova:

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

"Skršimo okove njihove i jaram njihov zbacimo!"

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

Smije se onaj što na nebu stoluje, Gospod im se podruguje.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Tad im veli u svom gnjevu, žestinom ih on zbunjuje:

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

"TÓa ja kralja svog postavih nad Sionom, svojom svetom gorom."

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Obznanjujem odluku Jahvinu: Gospodin mi reče: "Ti si sin moj, danas te rodih.

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Zatraži samo, i dat ću ti puke u baštinu, i u posjed krajeve zemaljske.

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Vladat ćeš njima palicom gvozdenÄom i razbit ih kao sud lončarski."

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Opametite se sada, vi kraljevi, Urazumite se, suci zemaljski.

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Služite Jahvi sa strahom, s trepetom se pokorite njemu,

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

da se ne razgnjevi te ne propadnete na putu, kad uskoro plane srdžba njegova. Blago svima koji se njemu utječu!

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!