Psalms 116

116:1

أَحْبَبْتُ لأَنَّ الرَّبَّ يَسْمَعُ صَوْتِي، تَضَرُّعَاتِي.

Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

116:2

لأَنَّهُ أَمَالَ أُذْنَهُ إِلَيَّ فَأَدْعُوهُ مُدَّةَ حَيَاتِي.

ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

116:3

اكْتَنَفَتْنِي حِبَالُ الْمَوْتِ. أَصَابَتْنِي شَدَائِدُ الْهَاوِيَةِ. كَابَدْتُ ضِيقًا وَحُزْنًا.

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

116:4

وَبِاسْمِ الرَّبِّ دَعَوْتُ: «آهِ يَا رَبُّ، نَجِّ نَفْسِي!».

Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

116:5

الرَّبُّ حَنَّانٌ وَصِدِّيقٌ، وَإِلهُنَا رَحِيمٌ.

Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

116:6

الرَّبُّ حَافِظُ الْبُسَطَاءِ. تَذَلَّلْتُ فَخَلَّصَنِي.

HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

116:7

ارْجِعِي يَا نَفْسِي إِلَى رَاحَتِكِ، لأَنَّ الرَّبَّ قَدْ أَحْسَنَ إِلَيْكِ.

Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

116:8

لأَنَّكَ أَنْقَذْتَ نَفْسِي مِنَ الْمَوْتِ، وَعَيْنِي مِنَ الدَّمْعَةِ، وَرِجْلَيَّ مِنَ الزَّلَقِ.

Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

116:9

أَسْلُكُ قُدَّامَ الرَّبِّ فِي أَرْضِ الأَحْيَاءِ.

Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

116:10

آمَنْتُ لِذلِكَ تَكَلَّمْتُ: «أَنَا تَذَلَّلْتُ جِدًّا».

jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

116:11

أَنَا قُلْتُ فِي حَيْرَتِي: «كُلُّ إِنْسَانٍ كَاذِبٌ».

sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

116:12

مَاذَا أَرُدُّ لِلرَّبِّ مِنْ أَجْلِ كُلِّ حَسَنَاتِهِ لِي؟

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

116:13

كَأْسَ الْخَلاَصِ أَتَنَاوَلُ، وَبِاسْمِ الرَّبِّ أَدْعُو.

Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

116:14

أُوفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ مُقَابِلَ كُلِّ شَعْبِهِ.

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

116:15

عَزِيزٌ فِي عَيْنَيِ الرَّبِّ مَوْتُ أَتْقِيَائِهِ.

Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

116:16

آهِ يَا رَبُّ، لأَنِّي عَبْدُكَ! أَنَا عَبْدُكَ ابْنُ أَمَتِكَ. حَلَلْتَ قُيُودِي.

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

116:17

فَلَكَ أَذْبَحُ ذَبِيحَةَ حَمْدٍ، وَبِاسْمِ الرَّبِّ أَدْعُو.

Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

116:18

أُوفِي نُذُورِي لِلرَّبِّ مُقَابِلَ شَعْبِهِ،

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

116:19

فِي دِيَارِ بَيْتِ الرَّبِّ، فِي وَسَطِكِ يَا أُورُشَلِيمُ. هَلِّلُويَا.

i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!