Psalms 94

Deus ultionum Domine Deus ultionum ostendere

HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

elevare qui iudicas terram redde vicissitudinem superbis

stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

usquequo impii Domine usquequo impii exultabunt

Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

fluent loquentes antiquum garrient omnes qui operantur iniquitatem

De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

populum tuum Domine conterent et hereditatem tuam adfligent

de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

viduam et advenam interficient et pupillos occident

de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

et dixerunt non videbit Dominus et non intelleget Deus Iacob

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

intellegite stulti in populo et insipientes aliquando discite

Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

qui plantavit aurem non audiet aut qui finxit oculum non videbit

Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

qui erudit gentes non arguet qui docet hominem scientiam

Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Dominus novit cogitationes hominum quia vanae sunt

HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

beatus vir quem erudieris Domine et de lege tua docueris eum

Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

ut quiescat a diebus adflictionis donec fodiatur impio interitus

for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

non enim derelinquet Dominus populum suum et hereditatem suam non deseret

thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

quoniam ad iustitiam revertetur iudicium et sequentur illud omnes recti corde

Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

quis stabit pro me adversum malos quis stabit pro me adversum operarios iniquitatis

Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

nisi quia Dominus auxiliator meus paulo minus habitasset in inferno anima mea

Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

si dicebam commotus est pes meus misericordia tua Domine sustentabat me

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

in multitudine cogitationum mearum quae sunt in me intrinsecus consolationes tuae delectabunt animam meam

da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

numquid particeps erit tui thronus insidiarum fingens laborem in praecepto

står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

copulabuntur adversus animam iusti et sanguinem innocentem condemnabunt

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

erit autem Dominus mihi in refugium et Deus meus quasi petra spei meae

HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

et restitues super eos iniquitatem suam et in malitia sua perdes eos perdet eos Dominus Deus noster

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.