Psalms 56

56:1

victori pro columba muta eo quod procul abierit David humilis et simplex quando tenuerunt eum Palestini in Geth miserere mei Deus quoniam conculcavit me homo tota die pugnans tribulavit me

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

56:2

conculcaverunt me insidiatores mei tota die multi enim qui pugnant contra me Altissime

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

56:3

quacumque die territus fuero ego in te confidam

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

56:4

in Deo laudavi verbum in Deo speravi non timebo quid faciat caro mihi

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

56:5

tota die sermonibus me adfligebant contra me omnes cogitationes eorum in malum

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

56:6

congregabuntur abscondite plantas meas observabunt expectantes animam meam

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

56:7

quia nullus est salvus in eis in furore populos detrahet Deus

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

56:8

secretiora mea numerasti pone lacrimam meam in conspectu tuo sed non in narratione tua

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

56:9

tunc convertentur inimici mei retrorsum in quacumque die invocavero hoc scio quia Deus meus es

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

56:10

in Deo laudabo verbum in Domino praedicabo sermonem in Deo speravi non timebo quid faciat homo mihi

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

56:11

in me sunt Deus vota tua reddam gratiarum actiones tibi

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

56:12

quia liberasti animam meam de morte et pedes meos de lapsu ut ambulem coram Deo in luce viventium

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

56:13

pro victoria ut non disperdas David humilem et simplicem quando fugit a facie Saul in spelunca miserere mei Deus miserere mei quoniam in te sperat anima mea in umbra alarum tuarum sperabo donec transeant insidiae

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.